Fiala om debut: Har med sikkerhed meget at lære
Søndag var flere unge spillere i aktion, da HB Køge var på besøg i Skive. Og selvom skibonitterne vandt, var der mange positive ting, som cheftræner Auri og tropperne kunne tage med hjem til Østsjælland. Herunder indsatsen fra de unge spillere, som cheftræneren også roste efter kampen. En af dem var kun 18-årige Victor Fiala, der spillede alle 90 minutter i midterforsvaret sammen med Christian Overby.
“Det kom lidt som en overraskelse, at jeg skulle starte inde i min debut, det havde jeg ikke regnet med. Jeg fik først at vide dagen før, at jeg skulle være med i truppen. Tidligere har jeg primært være 19. mand, så det var noget helt nyt. Men det var super fedt at få chancen fra start, især når man har kæmpet hårdt for det, som jeg selv føler, at jeg har”, siger Victor Fiala om debuten, der som nævnt kom noget uventet, da hverken Marian Huja eller Magnus Wørts var blevet klar til kampen.