shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Fire uafgjorte

Alle fire hjemmekampe lørdag hos både talentdrengene- og pigerne endte uafgjort. Det er netop et resultat som ikke anerkendes i ungdomsfodbold, så alle kampe måtte ud i straffesparkskonkurrence om at vinde et enkelt yderligere point.
Lad os begynde hos pigerne.
Her var AaB på besøg, og i U18 rækken er det et ganske godt hold som inden kampen lå nummer tre. Det var da også nordjyderne som efter første halvleg førte 1-0 på et mål scoret seks minutter før halvleg.
Den føring blev fordoblet efter 65 minutter til 2-0, og først mod slutningen af kampen fik HB Køge reduceret ved først Martha Langskov Nielsen i det 78. minut, og i overtiden lykkedes det for Emma Brandt Andersen at udligne til 2-2. Svanerne var bedst i at skyde straffespark, så de snuppede et enkelt point yderligere.
U16 pigerne skulle til gengæld op mod rækkens suveræne tophold, men i den omvendte kamp i Aalborg var det alligevel HB Køge pigerne som vandt 3-2, så det var topholdet som havde revanche til gode. HB Køge kom alligevel foran efter 18 minutter ved Evelina Thygesen, men seks minutter senere fik udeholdet udlignet.
Efter pausen huggede aalborggenserne til med to mål efter 67 og 76 minutter, men HB Køge holdet ville ikke give sig, og fik reduceret efter 86 minutter ved Emilie Jørgensen, og søreme om ikke hun også udlignede i sidste minut til 3-3. Der skulle hele ti straffespark til før der blev fundet en vinder i den efterfølgende straffesparkskonkurrence, og her trak HB Køge desværre det korteste strå.

Hos drengene var B 93 på besøg i Herfølge, og først i ilden var de to U17 hold. Her bragte østerbrodrengene sig foran 1-0 mod slutningen af halvlegen, men i sidste minut udlignede Elijah Akhtar for hjemmeholdet. I anden halvleg gik det fra OK til skidt da B 93 kom foran 3-1 inden HB Køge med tre mål på syv minutter fra det 78. til 85. minut bragte sig foran 4-3. Først reducerede Dam Choukri, så udlignede Victor Musse på straffespark, hvorefter Adam Choukri med sit andet mål bragte svanerne i front. To minutter før fuld tid udlignede B 93 dog til 4-4.
Drengene fra Østerbro var bedst i straffespark og tjente et ekstra point.
Det blev til en suveræn sæson for HB Køge som vandt rækken suverænt. Du kan se slutstillingen her.
I U19 holdenes opgør førte B 93 2-0 efter tyve minutter, men inden pausen fik Valdemar Kjær Mikkelsen reduceret til 1-2 for svanerne. Først i kampens overtid kunne Ifenna Dorgu, som var rykket op fra U17 holdet, udlignede til 2-2. Igen var B 93 bedst til straffespark og kunne tage hjem med yderligere et point.
I skrivende stund ligger HB Køge til at blive nummer tre, men kan blive overhalet af Roskilde, som har to kampe i hånden og er to point efter. Du kan se stillingen her.