shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

AC Horsens – HB Køge

AC Horsens 2 - 1 HB Køge
04 mar 2012

Superligaens forårssæson blev for HB Køges vedkommende sparket igang søndag eftermiddag på udebane mod AC Horsens.

HB Køge stillede til start uden anfører Thomas G. Christensen, mens både Bo Storm, Simon Richter og Brad Rusin måtte se til fra sidelinien da de hver især døjer med skader. Det gjorde blandt andet at forsvarsposen måtte rystes en smule, hvilket sendte Andreas Sørensen ind på en noget uvant plads i midterforsvaret.

Opgøret startede jævnbyrdigt, og spillet bølgede frem og tilbage i løbet af første halvleg, og HB Køge leverede kampen igennem en rigtig god fightermæssig indsats, der var helt anderledes end i de to klubbers første opgør i sæsonen; en kamp som AC Horsens vandt med 3-0.

Allerede efter ni minutter var HB Køge tæt på at komme på 1-0. En stærkt spillende Lasse Kronborg lagde et perfekt sparket hjørnespark ind i hovedet på Nicolaj Madsen, der var tæt på at overliste Robert Veselovski i Horsens-målet.

Hjemmeholdet havde også chancer, men et par gange måtte Morten H. Jensen vise klassen og redde situationerne.

Efter pausen fortsatte den relativt jævnbyrdige forestilling, men uden at nogen af holdene spillede sig frem til de helt store chancer.

Der skulle da også en dødbold til før der kom hul på bylden i kampen. Det var Martin Retov der sparkede bolden et unødvendigt frispark i kassen, og så var Horsens foran.

HBK-træner Tommy Møller Nielsen tog konsekvensen og sendte Tobias Thomsen ind i angrebet i stedet for venstrebacken Ronnie Bendtsen. En offensiv udskiftning der skulle intensivere HB Køges pointjagt.

Hjemmeholdet udnyttede dog HB Køges offensive satsning, og på selve målstregen kunne Martin Spelmann sparke bolden det sidste stykke over stregen efter Johan Absalonsens forarbejde.

Kort efter slog HB Køge dog til i den anden ende da Nicolaj Madsen endnu en gang stak målnæsen frem og sikkert sparkede reduceringen i nettet.

Målet indledte en periode med et godt pres mod AC Horsens-målet, men trods flere muligheder lykkedes det ikke at få sendt bolden i nettet igen, og dermed kunne hjemmeholdet juble over de tre point, mens HB Køge slukørede måtte forlade Horsens efter en god indsats, hvor der var god vilje og fight i nærkampene.

I næste uge – søndag den 11. marts – skal HB Køge igen på jagt efter point. Denne gang mod Silkeborg i en kamp der også spilles på udebane.
 
Mål
1-0 // Martin Retov
2-0 // Martin Spelmann
2-1 // Nicolaj Madsen
 
HB Køges startopstilling
Morten H. Jensen
Thomas Sørensen
Stefan Hansen
Andreas Sørensen
Adeola Runsewe
Marcel Rømer
Lasse Kronborg
Mads Laudrup
Nicolaj Madsen
Fabinho

 

Udskiftninger
Martin Christensen ind // Adeola Runsewe ud
Marc Rochester Sørensen ind // Mads Laudrup ud
Tobias Thomsen ind // Ronnie Bendtsen ud