shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

AC Horsens – HB Køge

AC Horsens 0 - 2 HB Køge
23 jul 2021 - 19:00CASA Arena

Fredag aften spillede Jon Flanagan med fra første fløjt i sæsonens første kamp, da HB Køge vandt 2-0 ude på CASA Arena Horsens. Den britiske back blev præsenteret i HB Køge-trøjen i sidste uge og har således kun været i Danmark i kort tid inden debuten, der samtidig var den første fulde kamp for Flanagan i godt og vel to år.

“Jeg kan ikke huske, hvor lang tid siden det er, at jeg sidste har spillet 90 minutter – vel omkring to år? Men det var dejligt at få 90 minutter i støvlerne og nu skal der bare bygges på”, fortæller en glad, nyslået HB Køge-spiller efter kampen og fortæller om den flyvende start, han har fået på tiden i HB Køge.

“Det har været en god første uge, der kulminerer i dag. Jeg har nydt hvert et minut, siden jeg ankom og drengene har virkelig været gode til at tage i mod mig. Det var også vigtigt at få en god start, som vi kan skabe noget momentum på baggrund af og derfra bygge på. I første omgang har vi jo en kamp igen i næste uge, hvor vi også skal ud og præstere”.

Siden ankomsten til HB Køge har Jon Flanagan kun oplevet en god, positiv stemning. Det har gjort både ankomsten til klubben og omklædningsrummet nemmere for den rutinerede back, som også oplever, at det netop er denne stemning som blev udslagsgivende fredag aften.

“Det der vinder kampen for os i dag er holdånden. Nu har jeg været her i 10 dage og alle er så tæt på hinanden, for hinanden. Alle har bare arbejdet så hårdt og det sammenlagt med en taktik, der i dag bare var spot on, gør at vi kan bygge yderligere på den gode holdånd og nu kigger vi allerede fremad”, slutter Jon Flanagan.

 

AC Horsens – HB Køge // 0 – 2

0-1 // Pierre Larsen

0-2 // Marius Elvius

HB Køges startopstilling

Oskar Snorre

Jon Flanagan

Nemanja Cavnic

Daniel Thøgersen

Nicholas Marfelt

Pierre Larsen

Mike Jensen

Mathias Nielsen

Oscar Buch

Jubril Adedeji

Effiong Nsungusi

Udskiftninger

Marius Elvius ind // Jubril Adedeji ud (50.)

Martin Koch Helsted ind // Effiong Nsungusi ud (78.)

Christian Toftdahl ind // Oscar Buch ud (90.)

Janus Seehusen ind // Pierre Larsen ud (90.)