shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Avarta – HB Køge

Avarta 2 - 5 HB Køge
12 aug 2015

Der var ingen slinger i pokalvalsen for HB Køge da holdet onsdag aften gæstede 2. Divisionstopholdet Avarta i 1. runde af DBU Pokalen. Selvom tempoet i spillet før pausen ikke var i højeste gear, så stod der alligevel HB Køge på langt det meste. Man skulle således helt hen til to minutter før pausen før Avarta første gang blev farlige, men debuterende keeper Frederik Hansen var på plads.

 

Og på dette tidspunkt var HB Køge foran 2-0 på to kvikke scoringer af Sami Kamel efter 26 og 28 minutters spil. Først stegs Sami Kamel til vejrs og headede Mark Gundelachs smukke indlæg i nettet og kort efter var offensivspilleren på plads tæt under mål med sin anden scoring i kampen. Det blev ved 2-0 ved pausen selvom både Kristian Andersen, Kristian Pedersen og målscorer Sami Kamel havde afslutninger mod den tidligere HB Køge-keeper Mikkel Gram-Jensen i Avartamålet.

Kort efter pausen blev det 3-0 da midtbanespilleren Kristian Andersen sendte et frispark direkte i kassen og ti minutter senere skrev debutanten Jacob Pind sig ind i HB Køges historiebøger som den blot femte spiller til at score i sin debut.

 

Det blev også 5-0 til HB Køge da venstrebacken Kristian Pedersen med hovedet dirigerede Kristoffers Munksgaard flotte indlæg ind bag Mikkel Gram-Jensen.

 

Mod slutningen af opgøret slap HB Køge en smule af trykket på speederen, og det gav Avarta muligheder i den anden ende, hvor to scoringer i løbet af fem minutter gjorde at kampen sluttede med en HB Køge-sejr på 5-2.

 

HB Køge benyttede i øvrigt kampen til at give profiler som Rasmus Nielsen, Frederik Due, Søren Henriksen og Brandão en hviledag så de er helt klar til søndagens lokalopgør mod Næstved. I stedet fik flere af HB Køges helt unge spillere officiel debut. I startopstillingen var der således fundet plads til førnævnte Frederik Hansen og Jacob Pind, mens Tobias Øster og Michael Broni i anden halvleg begge blev skiftet ind til deres første kamp på førsteholdsniveau.

Mål

0-1 // Sami Kamel (26.)

0-2 // Sami Kamel (28.)

0-3 // Kristian Andersen (50.)

0-4 // Jacob Pind (63.)

0-5 // Kristian Pedersen (74.)

1-5 // Jacob Ingvardsen (78.)

2-5 // Daniel G. Andersen (83.)

 

HB Køges startopstilling

Frederik Hansen (debut)

Mark Gundelach

Casper Grønn

Daniel Arrocha

Kristian Pedersen

Kristoffer Munksgaard

Kristian Andersen

Jacob Pind (debut)

Delphin Tshiembe

Sami Kamel

Nikolaj Hansen

 

Udskiftninger

Justin Shaibu ind // Sami Kamel ud (58.)

Tobias Øster (debut) ind // Delphin Tshiembe ud (67.)

Michael Broni (debut) ind // Kristian Andersen ud (79.)

 

Tilskuertal

368 tilskuere på Espelundens Idrætsanlæg