shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Brabrand – HB Køge

Brabrand 2 - 1 HB Køge
29 mar 2018

HB Køge måtte skuffede og slukørede tage fra Aarhus uden point da holdet Skærtorsdag på udebane tørnede sammen med Brabrand, der med en lynscoring bragte sig i front, og siden udnyttede at HB Køge på grund af et rødt kort måtte spille den sidste halve time med ti mand på banen.

 

Efter Brabrands hurtige føringsmål havde HB Køge svært ved at få greb om kampen, men kom dog alligevel frem til et par store chancer, der burde have givet mål. Det skete ikke, men efter et par ændringer i pausen begyndte det at gå bedre.

 

Alexander Bah udlignede kort inde i anden halvleg, men netop som HB Køge stille og roligt var ved at tilkæmpe sig initiativet i kampen blev Daniel Arrocha sendt fra banen med et direkte rødt kort for en tackling midt på banen.

 

Udvisningen gjorde det naturligvis svært for HB Køge, der jagtede de tre point. Og med fem minutter tilbage af kampen slog Brabrand til og sikrede sig sejren og dermed også revanche for efterårets indbyrdes møde på samme bane, hvor HB Køge på en god slutspurt havde sikret sig en 3-1-sejr.

 

Det var derfor også en skuffet cheftræner, der kort efter kampen satte ord på nederlaget.

 

– Det er ikke det, at vi taber 2-1 til Brabrand. Det er måden, vi taber på, som skuffer mig allermest. Jeg synes vi var pivringe over hele linien i dag. Det er ikke mange, der rammer niveau, lød den umiddelbare reaktion fra Henrik Lehm, der fortsatte:

 

– Vi giver dem et mål efter et minut og 20 sekunder, og så ved vi godt, at det straks bliver sværere. Vi har efterfølgende to kæmpechancer, som vi brænder, og skifter så to mand i pausen. Vi kommer på 1-1 og begynder at få initiativet i kampen, men får så et rødt kort. Derefter går vi fortsat efter sejren, og det koster så til sidst, siger Lehm om Brabrands sejrsmål fem minutter før slutfløjtet.

Brabrand – HB Køge // 2 – 1

1-0 // Mikkel Ørbech (2.)

1-1 // Alexander Bah (55.)

2-1 // Tobias Wittus Olesen (85.)

 

Udvisning, HB Køge

Daniel Arrocha (62.)

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Karl Mööl

Jean Claude Bozga

Abdul Mumin

Gregers Arndal-Lauritzen

Lee Rochester

Magnus Häuser

Mikkel Wohlgemuth

Liam Jordan

Alexander Bah

Martin Koch Helsted

 

Udskiftninger

Daniel Arrocha ind // Karl Mööl ud (46.)

Kristian Andersen ind // Magnus Häuser ud (46.)

Martin Christensen ind // Liam Jordan ud (65.)

 

Tilskuertal

118 tilskuere på Ceres Park