shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Brøndby – HB Køge

Brøndby 1 - 1 HB Køge
09 apr 2012

I klubbens officielle kamp nr. 100 nogensinde hentede HB Køge mandag et flot og yderst velfortjent point da det på udebane blev til 1-1 mod Brøndby.

 

HB Køge leverede en imponerende uimponeret præstation foran de 11.000 tilskuere på Brøndby Stadion, og det var således HB Køge der straks fra kampens start satte sig på spillet.

 

Offensivt blev der spillet kreativt og chanceskabende, og defensivt havde forsvaret rigtig godt styr på hjemmeholdets offensive kræfter.

 

Bo Storm var efter en drilsk knæskade for første gang i foråret med i HB Køges startopstilling, og Storm var i et strålende spillehumør, og kun med det absolut yderste af handskerne fik Brøndby-keeper Tørnæs vippet Storms fremragende langskud på stolpen.

 

Kort efter slog hjemmeholdet dog til i den anden ende da Nicolaj Agger udnyttede en sjælden fejl i HBK-defensiven til ufortjent at bringe Brøndby i front.

 

HB Køge lod sig dog ikke slå ud og ikke mange minutter efter hjemmeholdets føringsmål var Lasse Kronborg tæt på med et godt langskud, der sneg sig lige over målet. Kronborg var med igen efter karantæne og gjorde det godt på den centrale midtbane, hvor han sugede boldene til sig og fordelte dem godt til medspillerne.

 

Seks minutter før pausen oversprintede Adeola Runsewe sin direkte modspiller og lagde bolden ind i feltet, hvor Nicolaj Madsen kom stormende og gled udligningen i nettet.

 

Efter pausen fortsatte HB Køge det gode spil og i flere perioder virkede hjemmeholdet rådvilde og på hælene mod et HBK-mandskab der konstant pressede boldholderen.

 

Tættest på et føringsmål var Lasse Kronborg, der fyrede kanonen af, men desværre måtte se bolden tage overliggeren.

 

Kampen sluttede uden yderligere scoringer og dermed med et point til begge mandskaber, men ingen kunne have protesteret, hvis der i stedet var gået tre point til HB Køge, der på søndag den 15. april får besøg af F.C. København på SEAS-NVE Park.

Mål

1-0 // Nicolaj Agger (26.)

1-1 // Nicolaj Madsen (39.)

 

Advarsler, HB Køge

Thomas Sørensen og Marcel Rømer

 

HB Køges startopstilling

Morten H. Jensen

Thomas Sørensen

Thomas G. Christensen

Stefan Hansen

Andreas Sørensen

Adeola Runsewe

Lasse Kronborg

Marcel Rømer

Marc Rochester Sørensen

Bo Storm

Nicolaj Madsen

 

Udskiftninger

Martin Christensen ind // Bo Storm ud

Nikola Saric ind // Nicolaj Madsen ud

Lee Rochester Sørensen ind // Marc Rochester Sørensen ud

 

Tilskuertal

11.203 tilskuere på Brøndby Stadion