shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Brøndbyernes IF – HB Køge

Brøndbyernes IF 1 - 2 HB Køge
08 maj 2021 - 14:00Bane 2

Solskinnet havde indfundet sig over den københavnske vestegn, da Gjensidige Kvindeligaen bød på topbrag på Brøndby Stadions Bane 2, hvor HB Køge kom på besøg. Nummer et mod nummer to i landets bedste række blev en kamp, hvor værterne i blåt og gult kom bedst fra start. I løbet af det første kvarter blev det ikke til meget HB Køge-spil på Brøndbys banehalvdel, men herefter kom Svanerne på udebane mere med i kampen.
Første halvleg bølgede frem og tilbage, men som en trold af en æske dukkede Maddie Pokorny op mod slutningen af de indledende 45 minutter og modtog en god aflevering fra Kyra Carusa. Hun tog ikke mange træk, før det blev til et optimistisk forsøg, som lykkedes fra kanten af feltet. Pokorny sendte et højtflyvende skud afsted, som Brøndbys sidsteskanse ingen chance havde for at nå. 1-0 til HB Køge og næsten direkte til pause.

Desværre blev det ikke til det ønskede spilovertag i anden halvleg, hvor kampen påny udfoldede sig i skiftevis den ene og den anden ende af banen. Blot fem minutter efter startfløjtet var det dog værterne, der på et hjørnespark scorede og fik udlignet til 1-1. Dermed var ballet igen åbent og kampen fyldt med spænding. 

Godt og vel ti minutter efter udligningen foretog trænerteamet den første rokade, der blandt andet betød at altid kyniske Stephanie Ribeiro kom på banen. Hun fyldte godt ud og gav med det samme Brøndby-forsvaret problemer. Det gjorde hun særligt, da hun med små ti minutter tilbage af opgøret blev spillet fri i feltet og med et kort aftræk og et tørt hug sparkede bolden i kassen, hvormed HB Køge igen kom på sejrskurs. Denne gang holdte stillingen dog hjem og dermed overtager HB Køge førstepladsen i Gjensidige Kvindeligaen.

Brøndbyernes IF – HB Køge // 1-2

0-1  // Maddie Pokorny (43. minut)

1-1  // Katrine Winnem Jørgensen (50. minut)

1-2 // Stephanie Ribeiro (79. minut)

HB Køges startopstilling:

Kaylan Marckese

Isabella Obaze

Selma Svendsen

Laura Guldbjerg-Pedersen

Julie Nowak

Maddie Pokorny

Kelly Fitzgerald

Lauren Sajewich

Kyra Carusa (anfører)

Cecilie Buchberg

Lærke Niklasson

Udskiftninger:

Maria Uhre Nielsen ind // Selma Svendsen ud (62. min.)

Stephanie Ribeiro ind // Lærke Niklasson ud (63. min.)

Fatima El-Foul ind // Maddie Pokorny ud (82. min.)

Silke Bonnén ind // Julie Nowak ud (92. min.)