shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Esbjerg – HB Køge

Esbjerg 2 - 1 HB Køge
14 mar 2010

Spillemæssigt havde HB Køge fortjent langt bedre, end hvad de efter 93 minutters spilletid fik ud af det, i en kamp der bød på tre scoringer og to udvisninger.

 

De første 45 minutter forløb uden scoringer, men med et godt spillende HB Køge-mandskab, der halvlegen igennem spillede pænest og mest struktureret, mens hjemmeholdet især i den første halve time benyttede sig mest af lange afleveringen frem mod Tim Janssen og Jesper Lange.

 

Efter pausen kom målene, og det var HB Køge der scorede det første efter små ti minutter. Målscorer var anfører Henrik Toft der udnyttede Mads Laudrups fantastiske aflevering over 40 meter til perfektion, ved iskoldt at banke bolden i nettet bag Lars Winde. Flot mål og flot aflevering af Laudrup, der fik fuld spilletid i sin første SAS Liga-kamp for HB Køge.

 

Bare to minutter senere måtte Morten Nielsen se sig præsenteret for et rødt kort af kampens dommer Kenn Hansen. Morten Nielsen nedlagde Jesper Lange, og da kampens dommer vurderede at venstrebacken var bageste mand, røg det røde kort altså op ad lommen. Søren Rieks sparkede det efterfølgende frispark på overliggeren.

 

Nu blev det svært for HB Køge, men da Esbjergs Thomas Gaardsøe bare seks minutter senere røg ud for en nødbremse på Henrik Toft, var holdene pludseligt helt lige igen.

 

De sidste 25 minutter forløb meget jævnbyrdigt med Esbjerg jagtende det udlignende mål, mens HB Køge tilspillede sig enkelte gode muligheder i den anden ende. Blandt andre havde Fabinho en god mulighed, men i sidste sekund kom en flyvende Esbjerg-forsvarer i vejen og fik tacklet brasilianeren.

 

Med et kvarter tilbage kom Esbjerg på tavlen. Et indkast i hjemmeholdets højre side blev forlænget, Tim Janssen opsnappede den og trykkede af, Lars Bjerring reddede flot, men returen røg ud og ramte selvsamme Tim Janssen, der lidt heldigt fik bugseret bolden i nettet.

 

Noget af en våd klud at få kastet i ansigtet, men udligningen fik på ingen måde HB Køge til at falde sammen.

 

Det blev til en yderst spændende og nervepirrende afslutning med chancer i begge ender. Desværre endte det hele med et dejavu. Sidste gang HB Køge gæstede Blue Water Arena tog hjemmeholdet sejren på et mål få minutter før tid, og igen i dag gentog det scenarie sig.

 

Med fem minutter tilbage trykkede indskiftede Emmanuel Ukpai, Lars Bjerring halvklarede, men Jeppe Mehl var først over returen og sendte bolden i nettet.

 

Der blev ikke scoret yderligere, og dermed må HB Køge drage hjem fra det vestjyske med et ærgeligt og lidt ufortjent nederlag i sportstaskerne.

 

Mål

0-1 // Henrik Toft (56.)

1-1 // Tim Janssen (76.)

1-2 // Jeppe Mehl (86.)

 

Advarsler

Søren Rieks, Esbjerg fB

 

Udvisninger

Morten Nielsen, HB Køge

Thomas Gaardsøe, Esbjerg

 

HB Køges startopstilling

Lars Bjerring

Kenneth Sørensen

Mikkel Christoffersen

Stefan Hansen

Morten Nielsen

Fabinho

Lasse Kronborg

Søren Nielsen

Mads Laudrup

Bo Storm

Henrik Toft

 

Udskiftninger

Nicklas Svendsen ind // Bo Storm ud (63.)

Rytis Leliuga ind // Fabinho ud (74.)

Mark Leth Pedersen ind // Kenneth Sørensen ud (87.)

 

Tilskuertal

5.545 tilskuere på Blue Water Arena