shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

F.C. København – HB Køge

F.C. København 4 - 0 HB Køge
05 maj 2010

HB Køge var onsdag aften på en svær opgave på udebane mod F.C. København, der med blot en enkelt point, ville genvinde det danske mesterskab.

 

Auris tropper var dog kommet til nationalarenaen for at drille københavnerne og forsøge at udskyde deres forventede guldfest. Det lykkedes dog ikke.

 

Selvom bolden før pausen var en del på HB Køge-fødder, og selvom læderkuglen blev flyttet godt rundt, så havde HB Køge svært ved at få sendt afslutninger afsted, der for alvor truede Jesper Christiansens mål.

 

I den anden ende viste hjemmeholdet den effektivitet, der har kendetegnet Ståle Solbakkens mandskab. Et HB Køge-boldtab blev konsekvent udnyttet, da Martin Vingaard smed et præcist indlæg ind i hovedet på Dame N’Doye, der kunne dirigere bolden i nettet uden for Lars Bjerrings rækkevidde.

 

Spillemæssigt havde HB Køge stor andel af kampen, men F.C. København viste igen kort før pausen, at de lige havde et gear mere. Efter et flot, gennemspillet angreb endte Cesar Santins indlæg hos Dame N’Doye, der med sin anden scoring for alvor kunne sende FCK på guldkurs.

 

Anden halvleg forløb med enkelte chancer i begge ender – flest til hjemmeholdet. Alligevel blev sejren et par mål for stor, da F.C. København i kampens sidste ti minutter havde helt til at passere Lars Bjerring to gange.

 

Sejren var ganske fortjent, og den kan der absolut ikke pilles ved, men de to sene scoringer og slutresultatet 4-0 afspejler ikke helt den indsats som HB Køges spillere lagde for dagen.

 

Fra HB Køge skal der lyde et stort tillykke med det velfortjente mesterskab til F.C. København.

 

Mål

1-0 // Dame N’Doye (17.)

2-0 // Dame N’Doye (42.)

3-0 // Zdenek Pospech (83.)

4-0 // Hjalte Nørregaard (90.)

 

Advarsler

Thomas G. Christensen og Thomas Sørensen, HB Køge

 

HB Køges startopstilling

Lars Bjerring

Thomas Sørensen

Thomas G. Christensen

Stefan Hansen

Søren Nielsen

Mads Laudrup

Nicolaj Madsen

Marcel Rømer

Quincy Antipas

Bo Storm
Henrik Toft

 

Udskiftninger

Fabinho ind // Mads Laudrup ud (46.)

Mikkel Christoffersen ind // Thomas G. Christensen ud (74.)

Alexander Dige ind // Henrik Toft ud (87.)

 

Tilskuertal

20.096 tilskuere i Parkenqa