HB Køge og FC Fyn delte søndag eftermiddag i porten efter 90 minutters bold på sidstnævntes hjemmebane. Det lignede ellers en fortjent HBK-sejr, men i kampens overtid dukkede Mads Overgaard op og headede udligningen i nettet.
Tommy Møller Nielsens tropper var hårdt ramt i forsvaret, og i forhold til sidste uges premierekamp mod Vejle-Kolding var hele midterforsvaret skiftet ud. Thomas G. Christensen er solgt til svensk fodbold, mens Brad Rusin måtte sidde ude med en skade. Til gengæld var Andreas Sørensen og Simon Richter tilbage på banen.
Midtvejs i første halvleg måtte HB Køge dog foretage endnu en ændring i forsvarskæden da Thobias Ndungu måtte gå ud med en skade og lade sig erstatte af Nicolai Riise Madsen.
HB Køge dominerede store dele af kampen, men det var først efter pausesnakken at der kom gang i målscoringen. Fire scoringer blev det til i anden halvleg – to til hver.
Det var HB Køge der kom først på tavlen da Anders Kaagh et kvarter efter pausen fulgte op på en afslutning fra Martin Christensen, og sparkede læderkuglen i nettet. Føringen holdt dog kun i fem minutter – så havde hjemmeholdet udlignet på et hovedstød efter hjørnespark.
HB Køge fortsatte dog spildominansen og efter 75 minutter bare overtaget frugt da Lars Brøgger fra kanten af feltet flot sparkede bolden i nettet. Angriberen havde i pausen afløst Fabinho.
Foran 2-1 lignede det dermed en fortjent HBK-sejr, men i kampens overtid dukkede Mads Overgaard op og headede udligningen i nettet. Ærgerligt og bitter afslutning på en kamp med masser af godt HBK-spil og gode chancer.
Mål
0-1 // Anders Kaagh (60.)
1-1 // Kenneth Larsen (65.)
1-2 // Lars Brøgger (77.)
2-2 // Mads Overgaard (90.)
HB Køges startopstilling
Morten H. Jensen
Shawn Nicklaw
Andreas Sørensen
Thobias Ndungu
Simon Richter
Martin Christensen
Marcel Rømer
Nicolaj Madsen
Fabinho
Marc Rochester Sørensen
Anders Kaagh
Udskiftninger
Nicolai Riise Madsen ind // Thobias Ndungu ud (24.)
Lars Brøgger ind // Fabinho ud (46.)
Lee Rochester Sørensen ind // Martin Christensen ud (76.)
Tilskuertal
1.145 tilskuere på Tre-For Park