shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

FC Midtjylland – HB Køge

FC Midtjylland 2 - 1 HB Køge
04 okt 2009

HB Køge mødte søndag FC Midtjylland i endnu en bundopgør, hvor begge holds recepter syntes at have været, at stresse deres modstander. En stilart, som midtjyderne kom bedst fra, godt hjulpet af en Allan Kuhn, som i store dele af kampen råbende piskede sine spillere frem.

 

Generelt var FCM hurtigere på bolden og når de fik presset HBK til et boldtab, gik det hastigt den anden vej med op til flere alvorlige situationer til følge. Bl.a. blev et Ilsø-gennembrud afværget i sidste øjeblik af det yderste af en støvlespids fra Thomas Sørensen.

 

Således lå initiativet hos midtjyderne – mere aggressivt kæmpende – og det var vel nærmest kun et Ake-raid med følgende langskud i 17. minut, som kunne indikere, at HBK havde lidt tænder.

 

I 31. minut fik FCM annulleret en scoring tæt under mål. Dommeren stod godt placeret, men på tv-skærmen var det ærlig talt ganske svært at se hvorfor?

Under alle omstændigheder var dette en advarsel om, hvad der var hældt i støbeskeen. HBK havde halvlegen igennem tabt bolden for let, og således også i 38. minut hvor en spæd opbygning fra eget mål førte til et hurtigt mål via en FCM erobring: Ake burde have gjort det simple og have sparket væk, men mistede i stedet bolden i en dribling, og så stod den 1–0 via en hurtig aflevering på et Frank Kristensen hovedstødsmål.

Ensretning
Pausen betød indskiftning af Roberto Saraiva og Sebastian Andersen samt et fokus på at holde mere på bolden og være aggressive, men intentionerne blev ikke fulgt til dørs.

FC Midtjylland udviste større nærkampsstyrke og på et tidspunkt taltes hele 35 boldberøringer uden af HBK havde haft foden på.

 

I 51. minut blev det til 2 – 0 efter en hjørnesparkssituation, hvor en manglende clearing af bolden sendte den ind bag en sprællende Bjerring.

 

Og resten af halvlegen bød mere eller mindre på ensrettet trafik kørende mod eget mål – de orangeklædte HBK’ere spillede for hektisk, blev overmatchet både i tanke og fysik og trods et mål i overtiden af Sebastian Andersen kunne der intet indvendes mod sejren.

 

Mål

1-0 // Frank Kristensen (39.)

2-0 // Frank Kristensen (52.)

2-1 // Sebastian Andersen (90.)

 

Advarsler

Gheorghe Florescu, FC Midtjylland

Nicklas Svendsen, Fabinho, Martin Arlofelt og Emmanuel Ake, HB Køge

 

HB Køges startopstilling

Lars Bjerring

Martin Arlofelt

Thomas Sørensen

Morten Nielsen

Nicklas Svendsen

Fabinho

Kenneth Sørensen

Nicolaj Madsen

Rytis Leliuga

Emmanuel Ake

Henrik Toft

 

Udskiftninger

Sebastian Andersen ind // Nicolaj Madsen ud (46.)

Roberto Saraiva ind // Rytis Leliuga ud (46.)

Arman Mehakovic ind // Fabinho ud (72.)

 

Tilskuertal

8.328 tilskuere på MCH Arena