shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

FC Nordsjælland – HB Køge

FC Nordsjælland 3 - 1 HB Køge
29 aug 2020 - 14:00Right to Dream Park

Lørdag var HB Køges Gjensidige Kvindeliga-hold på besøg i Farum, hvor FC Nordsjællands ditto bød indenfor på Right to Dream Park i en kamp, hvor begge hold skulle følge op på den gode sæsonstart og derfra forsøge at bryde ind i top tre. Fra starten af kampen var gæsterne mest på bolden, men værterne holdte stand og efter kun otte minutters spil fandt de plads på HB Køges venstreside, hvorfra et fladt cutback fandt Tingleff, der noget overraskende bragte de rødklædte foran. Kun et kvarter senere var det præcis den samme opskrift, der gjorde, at Vangsgaard kunne øge værternes føring. 

De resterende femogtyve minutter af første halvleg blev der kæmpet, men det var trængt med pladsen og Svanerne havde hårde betingelser for at bryde gennem nordsjællændernes forsvars- og midtbanekæde. Lauren Sajewich tegnede sig for nogle af halvlegens bedste aktioner med både driblinger og et enkelt skud på mål. 

I anden halvleg tegnede der sig desværre det samme billede som i store dele af de første 45 minutter. Men efter 70 minutter fik hjemmeholdet forøget føringen, da HB Køges nyindskiftede Julie Nowak og keeper Emily Boyd gik skævt af hinanden og førstnævnte reelt set undgik at blive noteret for et selvmål fordi FC Nordsjællands Olar uden besvær prikkede bolden ind i et tomt mål. 
Herfra gik luften lidt af FC Nordsjælland-ballonen og gæsterne kom mere ind i kampen. Men det måtte bare konstateres, at det ikke var dagen for Lisdorfs tropper. Heller ikke selvom Laura Juul Hansen med få minutter tilbage af den ordinære spilletid scorede endnu et flot mål. Et træk ind i banen og et tørt skud i indersiden af målets sidenet var nok til at få stillingen på 3-1, men samme type forsøg var få minutter senere ikke nok til at score til 3-2. 

Nederlaget til trods indtager Svanerne fortsat en fjerdeplads i Gjensidige Kvindeligaen, der føres af Brøndbyernes IF.

FC Nordsjælland – HB Køge // 3-1

1-0 // Lærke Tingleff (8. min.)
2-0 // Amalie Vangsgaard (20. min.)
3-0 // Florentina Olar (70. min.)
3-1 // Laura Juul Hansen (88. min.)

HB Køges startopstilling

Emily Boyd
Selma Svendsen
Laura Nielsen-Guldbjerg Pedersen
Maria Uhre
Amanda My
Lærke Niklasson
Lauren Sajewich
Cecilie Buchberg
Maddie Pokorny
Makenzy Doniak
Kyra Carusa

Udskiftninger

Julie Nowak ind // Selma Svendsen ud (63. min.)
Kelly Fitzgerald ind // Maddie Pokorny ud (63. min)
Laura Juul Hansen ind // Amanda My ud (74. min.)
Anna Fisker ind // Makenzy Doniak ud (74. min.)