Årets første træningskamp blev søndag eftermiddag spillet på Right To Dream Park, hvor FC Nordsjælland bød indenfor til kamp. Det blev således også den første mulighed for at flere af de nye ansigter i HB Køge-truppen til at vise sig frem for første gang. Således var Obaze, Ribeiro og Marckese blandt andet med fra start, da den første af tre perioder på 30 minutters varighed blev fløjtet i gang.
I den første periode var værterne mest på bolden og holdte HB Køge fra fadet. Alligevel blev det til nogle chancer for gæsterne. Blandt andet tegnede Niklasson og Ribeiro for en stor dobbeltchance, der blev reddet af både målmand og forsvarsspillere.
Anderledes farligt blev det i anden periode af kampen, hvor gæsterne efter nogle taktiske ændringer i pausen fik mere plads at spille på og fandt større rum mellem modstanderens linjer. Samtidig blev preshøjden justeret og det blev Cecilie Buchberg den første til at udnytte, da hun efter godt og vel tre kvarters spil pressede FC Nordsjælland-forsvaret, der gled i bolden. Alene med målmanden trak HB Køges nummer ni elegant udenom sidsteskansen og trillede bolden i et tomt mål.
Efter scoringen stod der HB Køge på det meste, men det var alligevel to flotte scoringer, der satte et punktum for kampen, da både Kyra Carusa og Maddie Pokorny langt ude fra sparkede bolden i nettet. Førstnævnte tog overliggeren som medsammensvorne, da hun fra kanten af feltet sendte bolden i kassen, mens Pokorny fra sidelinjen sendte en høj bold mod bagerste stolpe – og ind i målet.
Således kom HB Køge flyvende fra start i 2021 med en fin sejr mod FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland – HB Køge // 0-3
0-1 // Cecilie Buchberg (47. min.)
0-2 // Kyra Carusa (53. min.)
0-3 // Maddie Pokorny (85. min.)
HB Køge startopstilling
Kaylan Marckese
Julie Nowak
Maria Uhre
Laura Guldbjerg-Pedersen
Isabella Obaze
Maddie Pokorny
Kelly Fitzgerald
Cecilie Buchberg
Lærke Niklasson
Stephanie Ribeiro
Kyra Carusa