shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

FC Phönix Lübeck – HB Køge

FC Phönix Lübeck 2 - 1 HB Køge
06 jul 2023 - 14:30Lollands Bank Park

To HB Køge-udvisninger i testnederlag

HB Køges NordicBet Liga-mandskab spillede torsdag eftermiddag sæsonens første testkamp. Det blev til et 1-2-nederlag mod tyske FC Phönix Lübeck efter en kamp, der i høj grad blev præget af de to ærgerlige udvisninger, svanerne løb ind i undervejs.

Det startede ellers godt for HB Køge, som trods en meget nysammensat og ung startopstilling lagde solidt ud og satte sig på spillet. Efter 17 minutter førte det til et gennembrud i svanernes venstre angrebsside, hvor Jubril Adedeji blev nedlagt i feltet og der derfor blev fløjtet for straffespark. Dét tog Jubril sig selv af – og med stor sikkerhed sparkede han svanerne i front.

Få minutter senere var Jubril igen på spil – denne gang satte han sin modspiller, som måtte tage alternative metoder i brug for at stoppe englænderen. Jubril blev hevet i håret og dommeren fløjtede for frispark HB Køges vej – men den ufine tyske handling fremprovokerede en reaktion hos Jubril, som skubbede til modstanderen. Hele bataljen takserede dommeren til en tysk advarsel og en HB Køge-udvisning, og svanerne måtte således fortsætte 10 mod 11.

Det håndterede de unge svaner sådan set ganske fint og de gik derfor til pause efter en første halvleg af 35 minutters varighed med en føring. Men i løbet af anden halvleg fik Phönix Lübeck efterhånden lagt godt tryk på de 10 tilbageværende HB Køge-spillere og det lykkedes også tyskerne at få udlignet. Gradvist kom de frem til større chancer og med et kvarter igen kom de også igennem til en friløber. HB Køges prøvespiller i målet Sebastian John kom imidlertid godt ud og fik blokeret den tyske mand-mod-mand-afslutning, men bolden fortsatte efterfølgende i en bue mod det danske mål indtil Yahiye Shirzai akkurat nåede at indhente og stoppe bolden på målstregen. Desværre skete det med hånden og der blev derfor fløjtet straffespark til Lübeck – og så blev også Shirzai præsenteret for det røde kort. Efterfølgende omsatte tyskerne straffesparket til scoring – og to mand i undertal var det umuligt for HB Køge at komme tilbage i kampen. Derfor blev det altså til et nederlag i den første test, der ellers startede så godt.

FC Phönix Lübeck 2-1 HB Køge
0-1 Jubril Adedeji, straffespark (17. min)
1-1 Vladislav Kraiev (40. min)
2-1 Johann Berger, straffespark (57. min)

Udvisninger
HBK – Jubril Adedeji (19. min)
HBK – Yahiye Shirzai (57. min)

HB Køge Startopstilling (4-3-3):
Sebastian John (prøve)
Efe Bayrak
Nemanja Cavnic
Silas Hald
Frederik Bay
Janus Seehusen
Oleksandr Kolochavin (prøve)
Casper Jørgensen
Basem Alkhoudari
Erkan Semovski
Jubril Adedeji

Indskiftninger:
Yahiye Shirzai for Nemanja Cavnic
Vinicius Faloni for Silas Hald
Luca Fava (prøve) for Frederik Bay
William Madsen for Casper Jørgensen
Tobias Pedersen for Janus Seehusen
Niklas Jakobsen for Oleksandr Kolochavin (prøve)
Ifenna Dorgu for Erkan Semovski

Belt Cup 2023, første gruppekamp
2 x 35 minutters spilletid
Torsdag d. 6. juli 2023, 14.30
Lollands Bank Park, Nykøbing Falster