shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

FC Roskilde – HB Køge

FC Roskilde 2 - 2 HB Køge
14 jun 2020 - 13:00Roskilde Idrætspark

Alt tegnede godt og pilen pegede mod en sejr over lokalrivalerne fra FC Roskilde da HB Køge efter 34 minutter blev tilkendt et straffespark, som Stephan Petersen sikkert sparkede i mål. I sekvensen der ledte til straffespark blev FCR-forsvareren Kyle McLagan samtidig udvist for at bruge hænderne til at stoppe Christian Overbys afslutning, der ellers var strøget i kassen.

Foran 1-0 og med en mand i overtal havde HB Køge derfor rigtig gode betingelser mod rækkens nummer 12, men alligevel lykkedes det kort efter pausen Mileta Rajovic, den tidligere HB Køge-angriber, at knastørt at sparke en udligning i kassen.

HB Køge kom sig dog hurtigt, og ganske få minutter senere var Effiong Nsungusi på pletten da han i to forsøg fik bolden over stregen, og igen var HB Køges 11 i front mod FC Roskildes 10.

Tiden gik og kampen lakkede mod enden, mens HB Køge gjorde sit for at køre sejren hjem, men i to minutter inde i dommerens tillægstid gled sejren alligevel HB Køge af hænde da bolden tæt under mål faldt ned for fødderne af hjemmeholdets Andreas Hermansen, der bankede udligningen i nettet.

Øv for en afslutning på det der i lange perioder af kampen lignede tre tiltrængte point. Nu måtte HB Køge i stedet nøjes med et enkelt.

Pointjagten fortsætter på fredag, hvor turen går hele vejen til Hjørring, hvor Vendsyssel FF venter.

FC Roskilde – HB Køge // 2 – 2

0-1 // Stephan Petersen, straffespark (34.)

1-1 // Mileta Rajovic (53.)

1-2 // Effiong Nsungusi Jnr. (55.)

2-2 // Andreas Hermansen (91.)

Udvisning, FC Roskilde

Kyle McLagan (33.)

HB Køges startopstilling

Kevin Mendoza

Mark Gundelach

Jean Claude Bozga

Magnus Wørts

Christian Overby

Stephan Petersen

Martin Vingaard

Magnus Häuser

Liam Jordan

Marius Elvius

Effiong Nsungusi

Udskiftninger

Mathias Høst ind // Christian Overby ud (62.)

Jakob Johansson ind // Marius Elvius ud (62.)

Jubril Adedeji ind // Liam Jordan ud (62.)

Tilskuertal

180 tilskuere i Roskilde Idrætspark