shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

FC Roskilde – HB Køge

FC Roskilde 2 - 2 HB Køge
11 maj 2016

HB Køge startede som lyn og torden, og efter blot tre minutter af onsdagens lokalopgør var forårstopscorer Lee Rochester på plads foran mål med sin sjette scoring i foråret. Lee Rochester var til kampen flyttet frem som forreste angriber i fraværet af karantæneramte Marc Rochester.

 

Få minutter efter det tidlige føringsmål forsøgte Kristian Andersen sig med en god afslutning, som FCR-keeperen desværre fik handsken på og sendt ud over baglinien.

 

Først halvleg var herefter en jævnbyrdig affære med masser af duelspil midt på banen, men med få chancer. Alligevel lykkedes det for HB Køge at øge til 2-0 kort før pausen da Kristian Andersen fulgte op på sin egen afslutning og scorede sit sjette sæsonmål.

 

Netop som stadionuret ramte de 45 minutters spil fik hjemmeholdet – på deres første chance i kampen – reduceret til pausestillingen 1-2.

 

Anden halvleg fortsatte som en spilmæssigt lige kamp, hvor hjemmeholdet havde halvlegens første store chance efter 54 minutter. Afslutningen blev dog sendt over Frederik Dues mål.

 

Senere i halvlegen var Kristian Pedersen tæt på at komme hele vejen gennem FCR-defensiven efter at have rundet to mand i et optimistisk gennembrud. Desværre manglede lige det sidste for at det blev rigtig farligt, og kort efter var det indskiftede Daniel Arrocha, der forsøgte sig med en afslutning, der røg over mål.

 

Også Henrik Madsen var tæt på, og hvis Madsens fod havde kunnet bære en størrelse 48, så havde han få meter fra mål fået foden på et godt indlæg, og kunne have gjort det til 3-1.

 

I stedet slog rutinerede Mikkel Thygesen til i den anden ende da han otte minutter før tid fik udlignet til 2-2. Og sådan endte kampen, selvom Sylvester Seeger-Hansen en håndfuld minutter før tid kom frem til en stor mulighed, der dog ikke blev omsat til mål.

 

På mandag spiller HB Køges sæsonens sidste hjemmekamp. Modstanderen er FC Helsingør, der har flere tidligere HB Køge-spillere i truppen. Kampen spilles kl. 13.45.

 

Mål

0-1 // Lee Rochester (3.)

0-2 // Kristian Andersen (41.)

1-2 // Robert Larsen (45.)

2-2 // Mikkel Thygesen (82.)

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Mark Gundelach

Radanfah Abu Bakr

Alexander Ludwig

Kristian Pedersen

Sylvester Seeger-Hansen

Mikkel Wohlgemuth

Rasmus Nielsen

Henrik Madsen

Kristian Andersen

Lee Rochester

 

Udskiftninger

Daniel Arrocha ind // Rasmus Nielsen ud (57.)

 

Tilskuertal

1.046 tilskuere i Roskilde Idrætspark