Efter en heftig første halvleg, hvor værterne i grønt blev blæst bagover af en velsmurt HB Køge-maskine, blev lørdagens topbrag i Gjensidige Kvindeligaen skridt for skridt en mere lige kamp. Det indtil Carstens få meter inde i feltet sendte bolden i en lang bue mod det modsatte målhjørne og bragte Fortuna Hjørring foran mod de forsvarende danske mestre.
Det satte for alvor gang i Søren Randa-Boldts tropper, som herover gik til og med en halv time tilbage af kampen bragte sig foran efter et mindre chancehav mod den nordjyske keeper hos Fortuna Hjørring. Kelly Fitzgerald sendte svanerne på sejrskurs med et drømmeskud fra distancen, men en hård uge med aflyste træningspas og sygdom i truppen betød, at kræfter det sidste kvarter var sparsommelige og det gav Fortuna Hjørring mere plads. Det udnyttede Emma Snerle i sidste minut, da hun scorede til 2-2 og igen var ved at tage alle tre point til hjemmeholdet, da bolden i kampens sidste spark blev sendt akrobatisk forbi mål.
Dermed blev det til en pointdeling i en flot spillet fodboldkamp på Nord Energi Arena i topbraget mellem de to hold, der allerede mødes igen på lørdag, når Fortuna Hjørring tager turen til Østsjælland og Capelli Sport Stadion.
Fortuna Hjørring – HB Køge // 2-2 (1-1)
1-0 // Mathilde Carstens (14. min)
1-1 // Cecilie Fløe (24. min.)
1-2 // Kelly Fitzgerald (63. min.)
2-2 // Emma Snerle (89. min.)
HB Køge opstilling:
Kaylan Marckese
Emma Færge
Selma Svendsen
Laura Guldbjerg Pedersen
Isabella Obaze
Kelly Fitzgerald
Lauren Sajewich
Maddie Pokorny
Kyra Carusa
Cecilie Fløe
Signe Markvardsen
Udskiftning:
Signe Markvardsen ud // Hannah Adler ind // (82. min.)
256 tilskuere på Nord Energi Arena i Hjørring