shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

FC Thy-Thisted Q – HB Køge

FC Thy-Thisted Q 0 - 4 HB Køge
13 aug 2022 - 16:00Sparekassen Thy Arena

Sikker sejr og flotte mål i Thisted

Lørdag tog de forsvarende danske mestre fra HB Køge turen til Sparekassen Thy Arena i Thisted, hvor der ventede truppens anden kamp i sæsonen. HB Køge satte sig hurtigt på kampen, og allerede efter femten minutters spilletid kunne svanerne juble over et flot hjørnesparksmål fra Mie Leth Jans, der headede bolden direkte i mål ved hjælp af et skarpt indlæg fra Emma Færge.
Godt et kvarter efter banker Cecilie Fløe bolden i kassen, og svanerne kan gå til pause med en 2-0-føring. Mollie Belisle, der blev hentet til klubben forud for sæsonen, skiftes ind til starten af anden halvleg, og den unge angriber skulle ikke bruge meget mere end ti minutter, før hun fik åbnet for målkontoen og scorede sit første mål i Gjensidige Kvindeligaen. Fire minutter senere kommer Mie Leth Jans igen på måltavlen efter endnu et skarpt hjørnespark fra Emma Færge, der gør det til 4-0, hvilket også blev kampens endelige resultat.

I kampen var der også startdebut til HB Køges nye keeper, Bridgette Skiba, der diskede op med en flot redning og således også kan notere sig for et clean sheet.

FC Thy-Thisted Q – HB Køge
0-1 Mie Leth Jans (15. min)
0-2 Cecilie Fløe (37. min)
0-3 Mollie Belisle (57. min)
0-4 Mie Leth Jans (61. min)

Startopstilling
1. Bridgette Skiba
4. Selma Svendsen
5. Andrea Norheim
10. Maddie Pokorny
11. Sarah Jankovska
13. Cecilie Fløe
14. Daisy Cleverley
18. Beate Marcussen
22. Isabella Obaze
26. Mie Leth Jans
44. Emma Færge

Indskiftninger
Mollie Belisle for Sarah Jankovska (46. min)
Agnete Marcussen for Isabella Obaze (64. min)
Cornelia Kramer for Beate Marcussen (64. min)
Maria Uhre for Daisy Cleverley (78. min)

Lørdag d. 13. august 2022, 16.00