Det sluttede som det startede da HB Køge lørdag eftermiddag gæstede Fremad Amager i Sundby Idrætspark, men vigtigst af alt her i den tidlige opstart, så blev der løbet nogle kilometer, og samtlige udtagne spillere blev sendt i aktion.
HB Køge lagde ud med opgørets første chance, men Martin Koch Helsted, sparkede over efter fem minutter, mens hjemmeholdet 13 minutter inde i kampen sparkede i sidenettet på en af holdets få chancer. Ti minutter før pausefløjtet blev Martin Koch Helsted sendt flot i dybden af Stephan Petersen, men Fremad-keeperen reddede HB Køge-topscorerens forsøg.
I pausen foretog HB Køge en hulens bunke udskiftninger. Hele otte nye ansigter blev sendt på banen fra anden halvlegs start.
Hjemmeholdet kom bedst fra start efter pausen med en afslutning på overliggeren allerede efter tre minutter, mens HB Køge tyve minutter før tid var tæt på da genindskiftede Jubril Adedeji kom frem til en stor chance, men måtte se sin afslutning reddet til hjørne.
På det efterfølgende hjørnespark var det tæt på en føring til HB Køge, men forsvarsspilleren Abdel Diarra måtte se sit forsøg tæt under mål ramme overliggeren.
Kampen sluttede uden scoringer, og nu kan HB Køge se frem til en uges tid mere på træningsbanen på Capelli Sport Stadion, inden turen går til træningslejr i Tyrkiet, hvor der venter yderligere en række testkampe under varmere himmelstrøg.
Fremad Amager – HB Køge // 0 – 0
HB Køges startopstilling, 1. halvleg
Pedro Silva
Mark Gundelach
Marian Huja
Jean Claude Bozga
Mathias Høst
Stephan Petersen
Magnus Häuser
Martin Vingaard
Jubril Adedeji
Tobias Christensen
Martin Koch Helsted
Udskiftninger
Casper Hauervig ind // Pedro Silva ud (30.)
HB Køges startopstilling, 2. halvleg
Casper Hauervig
Oliver Sonne
Oliver Maxen
Abdel Diarra
Christian Overby
Casper Jørgensen
Magnus Wørts
Liam Jordan
Stephan Petersen
Marius Elvius
Martin Koch Helsted
Udskiftninger
Kevin Mendoza ind // Casper Hauervig (63.)
Tobias Christensen ind // Stephan Petersen ud (67.)
Jubril Adedeji ind // Martin Koch Helsted ud (67.)