shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – AC Horsens

HB Køge 1 - 1 AC Horsens
03 maj 2015

Lad det være sagt med det samme: Det var nok ikke helt ufortjent at AC Horsens kunne tage tilbage til Jylland med et enkelt point: Det sker ind i mellem at et hold ikke kan holde en et-måls-føring i dommerens tillægstid. Det gør ondt på det hold som får scoret et mål imod sig, og vanvittigt forløsende for dem som scorer målet. Alt dette kan koges ned til charmen ved fodbold. Sådan var det i søndagens kamp mellem HB Køge og AC Horsens, hvor det lykkedes for udeholdet at nikke udligningen ind i overtiden. 

 

Første halvleg er bedst tjent med at blive sprunget over. HB Køge forsøgte at presse jyderne tilbage, men AC Horsens var farlige på de omstillinger de fik. Faktisk er der noteret tre chancer til AC Horsens på blokken og ingen til HB Køge. Ved et enkelt af AC Horsens forsøg, i det 43. minut måtte Frederik Due vise al sin kunnen for at vippe bolden til hjørne efter et skud fra Joseph Mensah. 0-0 ved pausen.

 

Mønsteret fra første halveg fortsatte i anden, og vi skulle helt hen til det 64. minut før Bruninho blev spillet fri i højre side af straffesparksfeltet, og tager et par træk med bolden og afslutter lige på AC Horsens målmanden. Fra det tidspunkt ændrede kampen karakter.

Men minutter efter lykkedes det for den lille brasilianer der kan drible forbi en mand i en telefonboks. Der var stort set symmetri i chancen tidligere. Denne gang var han blot fri i venstre side og denne gang skød han ikke lige på målmanden, men prøve at skyde yderligere. Det lykkedes fint og via stolpen gik bolden ind til stor jubel.

 

HB Køge blev ved med i minutterne efter scoringen at jagte det andet mål. Men i det 70. minut får en AC Horsens spiller skudt et godt skud mod HB Køge målet som forsvaret får pareret til hjørne. Helt ufarlige var jyderne slet ikke.

 

Kampens detalje

Et kvarter før tid kommer kampens detalje. Kristian Andersen tager et frispark hurtigt midt for AC Horsens målet og finder indskiftede Nikolaj Hansen som tæmmer bolden med brystet, lader den falde ned til højrebenet og uden bolden har rørt jorden flugter han bolden mod mål. Desværre preller bolden af mod stolpen. Det havde kandideret til årets mål, hvis bolden var gået ind.

 

Fire minutter senere har Nikolaj Hansen HB Køges sidste chance, men desværre header han forbi højre stolpe. Og så gik det desværre som det nogle gange gør som referatet blev indledt med. AC Horsens tiltvinger sig et overtag i de sidste minutter af kampen og HB Køge får ikke rigtig ro på og pludselig bliver et højt indlæg sparket til bageste stoplpe hvor Kjartan Finnbogason nikker udligningen ind.

 

Det var anden kamp i træk HB Køge sætter en 1-0 føring over styr. HB Køge kunne have erobret femtepladsen, men beholder 7. pladsen. Der er kun tre point der skiller nummer 5 til nummer 8.

 

HB Køge for en ny chancen allerede på fredag kl. 19.00 for at hente en sejr, hvor oprykningskandidaterne fra Viborg kommer på besøg på Herfølge Stadion.

 

Mål 
1-0 // Bruninho (65.)
1-1 // Kjartan Finnbogason (90+2.)

 

Advarsler HB Køge

Jonas Thomsen (3.)

Alexander Ludwig (87.)

 

HB Køges startopstilling
Frederik Due
Delphin Tshiembe 
Søren Henriksen 
Alexander Ludwig 
Kristian Pedersen
Bruninho
Jonas Thomsen
Sylvester Seeger-Hansen
Kristian Andersen
Kristoffer Munksgaard
Brandão

 

Udskiftninger 
Philip Zinckernagel ind // Sylvester Seeger-Hansen ud (67.)
Nikolaj Hansen ind // Brandão ud (67.)
Daniel Arrocha ind // Kristoffer Munksgaard ud (87.)

 

Tilskuertal
1.133  tilskuere på Herfølge Stadion