HB Køge lagde mandag eftermiddag fra land med opstartens første træningskamp. Modstanderen var Avarta fra 2. Division, og som det hører sig til i de første træningskampe i en opstart, så kom alle spillere i aktion. Minutter i benene til alle var derfor et nøgleord før kampen.
HB Køge kom bedst fra start, og allerede efter fem minutter kunne Marius Elvius sparke HB Køge i front efter rigtig godt forarbejde af Stephan Petersen. Flot mål, og en god start på kampen.
Resten af halvlegen forløb med et par fine chancer til HB Køge, men både afslutninger fra Martin Koch Helsted og Valon Ljuti manglede det sidste.
Ti udskiftninger i pausen – kun Rocco Romeo blev på banen – blev det til, og derfor skulle kampen igen finde sit leje. HB Køge var dog igen tæt på en rigtig god start. Efter et godt gennembrud af Oliver Sonne endte bolden hos Effiong Nsungusi Jnr., der fandt Magnus Häuser, der desværre sparkede over kassen.
I de følgende femten minutter var der også fine muligheder til Christian Toftdahl og Nsungusi, mens en stor mulighed også åbnede sig for Häuser et kvarter før tid. Minuttet efter var det så endnu tættere på en øget føring, men indersiden af stolpen forhindrede Liam Jordan i at komme på måltavlen.
Mens HB Køge kom frem til flere rigtig gode chancer efter pausen, så var Avarta kun sjældne afsluttere mod Kevin Mendozas mål, men 12 minutter før tid lykkedes gæsterne med en hurtig omstilling, og så stod der pludselig 1-1.
Der blev ikke scoret yderligere i sommervarmen, og dermed sluttede træningskampen uden vinder. Hele 22 spillere fik dog spilletid.
Næste træningskamp spilles lørdag den 22. august på udebane mod Fremad Amager.
HB Køge – Avarta // 1 – 1
1-0 // Marius Elvius (5.)
1-1 // (78.)
HB Køges startopstilling, 1. halvleg
Casper Hauervig
Mark Gundelach
Magnus Wørts
Rocco Romeo
Mathias Høst
Stephan Petersen
Casper Jørgensen
Valon Ljuti
Marius Elvius
Jakob Johansson
Martin Koch Helsted
HB Køges startopstilling, 2. halvleg
Kevin Mendoza
Oliver Sonne
Eddi Gomes
Rocco Romeo
Nicholas Marfelt
Liam Jordan
Jonathan Canto
Magnus Häuser
Jubril Adedeji
Christian Toftdahl
Effiong Nsungusi Jnr.
Udskiftninger
Rocco Romeo ud // Kwabena Kyeremateng ind (56.)