shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Brønshøj

HB Køge 1 - 1 Brønshøj
06 okt 2013

Brønshøj kom til HB Køge med en sejr ude over Vejle i sidste spillerunde, mens HB Køge også havde vundet i det jyske med 2-1 i Sillkborg så det var to hold med en opadgående formkurve som skulle mødes i 11. runde i Nordic Bet Ligaen som hermed også betyder at alle hold har mødt hinanden en gang.

 

Der var inden kampen 5 point forskel mellem de to hold og det var der også da kampen var slut. HB Køge stillede op som favoritter, men havde to spillere i karantæne fra den normale startopstilling. Morten Karlsens karantæne betød at Philip Zinckernagel igen kunne starte inde, mens Nicolai Geertsen startede inde i stedet for Eddi Gomes. Det var absolut Brønshøj der kunne være mest tilfredse med resultatet.

 

Det var ikke til at se at HB Køge stillede uden de to i startopstillingen. Det var det normale presspil holdet lagde ud med og formåede at presse spillet ned på Brønshøjs banehalvdel i starten og formåede også at få nogle løse chancer ud af det.

 

Det var alligevel Brønshøj der kom først foran. Et langt indkast fra højre side blev forlænget og pludselig svigtede markeringerne i forsvaret og Casper Henningsen fik lov til at stå fri midt i straffesparksfeltet og kunne med et skud i jorden passere Frederik Due.

 

Men HB Køge fortsatte bare i samme rille trods målet, og skabte chancer. Efter 20 minutter skyder Philip Zinckernagel snert forbi, Anders Kaagh fik efter 24 minutter ikke afsluttet på en god omstiling og Simon Richter spiller Jeppe Kjær indenom og han når netop ikke frem til at afslutte inden målmanden fik fat i bolden efter en halv time.

 

Brønshøj red dog stormen af indtil pausen.

 

Efter pausen var der lagt endnu mere til HB Køge spil. Sylvester Seeger-Hansen spillede en god kamp og tog sig efter to minutter en solotur i HB Køges venstre side og fik lov til at løbe helt ned til mået, men fra en spids vinkel får han afsluttet, men bolden går lige forbi den fjerneste stolpe. Det var en stor chance.

 

Sådan fortsatte med HB Køge som det dominerende hold, men efterhånden blev minutterne spillet af uret og man sad med en fornemmelse af at Brønshøj højest ufortjent ville tage de tre point med hjem. Imidlertid ville evigt farlige Jeppe Kjær det anderledes. Han fik efter 73 minutter fat i en høj bold ca. 3 meter uden for straffesparksfeltet og tog to træk til højre og hamrede så hårdt og tørt bolden ind forbi forsvarer og målmand ude ved venstre stolpe. Klassemål af Kjær, der scorede for 7. gange i turneringen og er nummer 2 på topscorerlisten. Nu var der lagt op til en slutspurt.

 

HB Køge presser og presser og får efter 82 minutter et mål annulleret for offside. Om det var korrekt eller ej er nu ligegyldigt. Der var også et klumpspil efter et hjørne hvor begge afslutninger blev blokeret. Første gang på selve stregen.

 

HB Køge fik ikke scoret til sidst som de gjorde i Silkeborg og Brønshøj kunne tage hjem med det ene point. Og det skal de være mest tilfredse med.

 

Næste modstander er Hobro på hjemmebane mandag den 14. oktober kl. 19.00.

 

 

HB Køge – Brønshøj  1-1 (0-1)

0-1 // Casper Henningsen (13.)

1-1 // Jepper Kjær (73.)

 

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Simon Richter

Søren Henriksen

Nicolai Geertsen

Thobias Ndungu

Sylvester Seeger-Hansen

Delphin Tshiembe

Philip Zinckernagel

Vito Hammershøy-Mistrati

Anders Kaagh

Jeppe Kjær

 

Udskiftninger

Anders Nielsen ind// Philip Zinckernagel ud (66.)

Sebastian Svane Krogdahl ind // Sylvester Seeger-Hansen ud (77.)

 

Advarseler

Simon Richter, Delphin Tshiembe og Vito Hammershøy-Mistrati.

 

Tilskuertal

1.246 tilskuere på SEAS-NVE Park