HB Køge og Superliganedrykkerne fra FC Helsingør delte onsdag aften pointene mellem sig da da ingen af holdene på en våd og råkold majaften formåede at score. 0-0 sluttede opgøret, hvor HB Køge trods alt havde de bedste muligheder, men hvor skarpheden manglede.
Kampens største chance tilfaldt Martin Koch Helsted midt i første halvleg da Liam Jordan smart spillede HB Køges topscorer alene igennem. Angriberens første træk blev dog for langt og han kom for tæt på FCH-keeperen inden han fik sendt en afslutning mod mål. En afslutning som Mikkel Bruhn i gæsternes mål fik blokeret.
En håndfuld minutter senere var det Christian Overby der forsøgte sig. Et langt skifte fra Bozga i bagkæden blev taget godt med af Overby, der derefter huggede på mål fra kanten af feltet. Desværre lige forbi.
Siden var det småt med chancerne i begge ender, og anden halvleg blev lidt af en langgaber, hvor man skulle hen til afslutningen af kampen før der igen var fare på færde i et af felterne. Tættest på scoring var Martin Koch Helsted efter godt, fladt indlæg fra Henrik Madsen.
Også indskiftede Martin Jensen forsøgte sig, men desværre lige på keeperen.
I kampens overtid blev HB Køge reduceret til ti mand da Jakob Johansson fik to gule kort i samme sekvens. Johansson sidder dermed ude i HB Køges kommende to kampe mod Nykøbing FC og Thisted FC.
HB Køge – FC Helsingør // 0 – 0
Udvisning, HB Køge
Jakob Johansson, 2xgult (90.)
HB Køges startopstilling
Andreas Hansen
Antonio Rocco Romeo
Jean Claude Bozga
Marian Huja
Ricki Olsen
Magnus Häuser
Henrik Madsen
Liam Jordan
Christian Overby
Jakob Johansson
Martin Koch Helsted
Udskiftninger
Mathias Høst ind // Christian Overby ud (62.)
Martin Jensen ind // Liam Jordan ud (62.)
Martin Vingaard ind // Magnus Häuser ud (87.)
Tilskuertal
812 tilskuere på Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark