shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – FC Helsingør

HB Køge 0 - 4 FC Helsingør
20 sep 2015

HB Køge jagtede søndag eftermiddag sin fjerde hjemmesejr i træk på Herfølge Stadion, hvor holdet inden dagens kamp mod FC Helsingør var ubesejret i 11 i de seneste 13 kampe. Den flotte hjemmebanestastistik fik dog en alvorlig ridse i lakken mod oprykkerne, der havde to tidligere HB Køgespillere, Mads Laudrup og Philip Zinckernagel, i startopstillingen.

 

Henrik Pedersens mandskab var ellers tæt på en drømmestart efter blot fire minutter, men Delphin Tshiembes afslutning tæt under mål blev blokeret. Det var ellers en stor mulighed, der kunne have givet HB Køge den ønskestart som kunne have ændret kampens udfald. Målet udeblev og i stedet var det gæsterne fra Helsingør der fik en drømmestart, for blot elleve minutter i kampen bragte de sig i front efter en hurtig omstilling, hvor Frederik Due først leverede en glimrende redning. Returbolden var gæsterne hurtigst over og så kunne Mikkel Knudstrup sparke bolden i nettet.

 

Ærgerlig start på kampen for HB Køge, der virkede noget rystede over gæsternes føringsmål. Faktisk var Helsingør seks minutter efter scoringen tæt på 2-0 efter klumspil foran Frederik Dues mål. Rasmus Nielsen fik dog til sidst sparket bolden ud af farezonen.

 

Det kneb gevaldigt for HB Køge med at få sat spillet op og Helsingør formåede effektivt at dæmme op for HB Køges offensiv, så det var ikke mange chancer det blev til i løbet af første halvleg. Kristian Pedersen headede snert over midtvejs i halvlegen og Delphin Tshiembe forsøgte sig akrobatisk fem minutter før pausen, men midtbanespilleren fik ikke ordentligt ram på bolden, der røg forbi målet.

 

I stedet slog gæsterne til i halvlegens overtid da den tidligere HB Køge-spiller Philip Zinckernagel sparkede bolden i mål.

 

HB Køge kom ud med fornyet energi lige efter pausen og fem minutter inde i anden halvleg var reduceringen tæt på, men Kristian Andersens frisparksforsøg sneg sig lige præcis forbi stolpen. Mange tilskuere på Herfølge Stadion havde ellers set den bold inde.

 

Og som i første halvleg slog gæsterne i stedet til i den anden ende da Anders Holst sparkede bolden i mål via undersiden af overliggeren. 0-3. Det blev dog værre endnu for HB Køge, der mod slutningen af kampen måtte se André Riel lukke og slukke med scoringen til 4-0 på en dag hvor HB Køge havde en kollektiv off-day og ikke fik spillet til at fungere, mens Helsingør til gengæld ramte dagen og effektivt udnyttede mulighederne, der bød sig.

 

Heldigvis for HB Køge venter der allerede på onsdag den 23. september en ny kamp når AC Horsens kommer på besøg på Herfølge Stadion i 3. runde af DBU Pokalen. Der er gratis entré til kampen.

 

Mål

0-1 // Mikkel Knudstrup (11.)

0-2 // Philip Zinckernagel (45.)

0-3 // Anders Holst (63.)

0-4 // André Riel (83.)

 

Advarsler, HB Køge

Caion og Rasmus Nielsen

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Mark Gundelach

Søren Henriksen

Radanfah Abu Bakr

Kristian Pedersen

Sami Kamel

Delphin Tshiembe

Mikkel Wohlgemuth

Rasmus Nielsen

Kristian Andersen

Brandão

 

Udskiftninger

Adam Bedell ind // Brandão ud (46.)

Kristoffer Munksgaard ind // Delphin Tshiembe ud (71.)

Caion ind // Kristian Andersen ud (75.)

 

Tilskuertal

1.202 tilskuere på Herfølge Stadion