HB Køge og FC Midtjylland tørnede tirsdag aften sammen i Ekstra Bladet Cup med det mål at spille sig videre til kvartfinalen.
Auris udvalgte kom til kampen med selvtilliden i orden efter sejre over Fredericia og Viborg i de seneste to kampe, og de elleve startende HBK-spillere gik da også frisk til sagen mod Superligaens øjeblikkelige nummer to.
I det hele taget startede HB Køge kampen udmærket og kom frem til et par muligheder, men FC Midtjylland viste den fornødne effektivitet foran kassen, og efter 13 minutter var Ken Ilsø på pletten og bragte sit hold i front.
Det tidlige mål rystede dog ikke HB Køge mere end at man fortsatte med at spille frisk til, og komme frem til afslutninger. I den anden ende var midtjyderne dog også farlige, og kort før pausen viste de igen den målgivende skarphed, da Frank Kristensen fra sin position i feltet kunne ekspederede bolden i kassen efter et indlæg.
Målet var en våd klud i ansigtet på HBK-spillerne der havde været rigtig godt med, og flere flere lejligheder var tæt på en udligning.
Efter pausen prøvede HB Køge fortsat at jagte en scoring der kunne åbne kampen igen, men man skulle helt hen til ti minutter før tid før kampens næste scoring kom, og igen var det FC Midtjylland der kom på tavlen. Danny Olsen var målscoreren.
Og i kampens overtid slog FC Midtjylland endegyldigt sejren fast da Sylvester Igboun udplacerede Morten H. Jensen i HBK-målet til slutresultatet 4-0. En fortjent sejr til gæsterne, men måske alligevel et mål eller to for stort set i forhold til spil og chancer.
Mål
0-1 // Ken Ilsø (13.)
0-2 // Frank Kristensen (44.)
0-3 // Danny Olsen (80.)
0-4 // Sylvester Igboun (90.)
Advarsler
Lasse Kronborg, HB Køge
Kristian Ipsa og Jonas Borring, FC Midtjylland
HB Køges startopstilling
Morten H. Jensen
Kristian Geertsen
Søren Nielsen
Thomas Sørensen
Morten Nielsen
Fabinho
Lasse Kronborg
Marcel Rømer
Adda Djeziri
Mustafa Hassan
Simon Makienok Christoffersen
Udskiftninger
Nicolaj Madsen ind // Marcel Rømer ud (55.)
Bo Storm ind // Adda Djeziri ud (69.)
Thomas G. Christensen ind // Morten Nielsen ud (76.)
Tilskuertal
395 tilskuere på SEAS-NVE Park