shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – FC Midtjylland

HB Køge 1 - 1 FC Midtjylland
23 okt 2011

HB Køge og FC Midtjylland delte søndag eftermiddag pointene ligeligt mellem sig da holdene for anden gang i sæsonen tørnede sammen på SEAS-NVE Park. I klubbernes seneste møde var FC Midtjylland ikke uheldige med at tage alle tre point, men denne flotte oktobersøndag fik HB Køge en lille revanche.

 

Det var godt nok gæsterne der kom bedst fra start, og der var bare spillet femten minutter da Jonas Borring slap igennem og prikkede bolden forbi Morten H. Jensen. FC Midtjylland fortsatte efter scoringen med at være i teten, og HB Køge havde svært ved at få det opbyggende spil til at fungere.

 

Cheftræner Auri Skarbalius havde til kampen valgt at stille op med både Simon Makienok og Brad Rusin i angrebet, men selvom de to to-metermænd vandt deres del af hovedstødduellerne, så blev det sjældent rigtig farligt.

 

I pausen ændrede HB Køge taktikken. Brad Rusin røg hjem i forsvaret og Lasse Kronborg kom ind på midtbanen. Ud gik Stefan Hansen.

 

HB Køge kom bedre med i kampen, men det var stadig småt med de helt store chancer. Tidligere på sæsonen har HB Køge ellers skabt masser af gode muligheder, men skarpheden i feltet har været en mangelvare, og derfor har HB Køge ikke fået de point som spillet mellem felterne ellers ville have berrettiget til.

 

Selvom chancerne denne søndag var en mangelvare fastholdt HB Køge troen på at det kunne lykkes at hente det ene point, og fem minutter før tid dukkede Nicolaj Madsen op tæt under mål, og midtbanespilleren sendte til stor jubel sin tredje sæsonscoring i kassen.

 

Mål

0-1 // Jonas Borring (15.)

1-1 // Nicolaj Madsen (86.)

 

HB Køges startopstilling

Morten H. Jensen

Thomas Sørensen

Thomas G. Christensen

Stefan Hansen

Ronnie Bendtsen

Marc Rochester Sørensen

Nicolaj Madsen

Bo Storm

Adeola Runsewe

Brad Rusin

Simon Makienok Christoffersen

 

Udskiftninger

Lasse Kronborg ind // Stefan Hansen ud (46.)

Fabinho ind // Bo Storm ud (66.)

Kristian Geertsen ind // Thomas Sørensen ud (85.)

 

Tilskuertal

2.113 tilskuere på SEAS-NVE Park