Næsten 2.300 tilskuere var søndag eftermiddag på plads på SEAS-NVE Park, og de fik sig en god omgang fodbold – især efter pausen. Størstedelen af tilskuerne måtte dog gå skuffede hjem, da det var gæsterne fra FC Vestsjælland, der løb med de tre point.
Kampens første 45 minutter var en meget jævnbyrdig forestilling med mange nærkampe og masser af duelspil mellem de to felter. Chancemæssigt var der dog ikke meget at skrive hjem om før pausen – det blev til enkelte halve muligheder til begge mandskaber.
HB Køge kom bedst ud til anden halvleg og pressede på for en scoring, men bedst som HB Køge og størstedelen af tilskuerne ventede på en HBK-scoring, så slog FC Vestsjælland til i den anden ende på en af holdets få chancer i kampen. En effektivitet der har sendt uhyre tæt på oprykning til Superligaen. Et indlæg fra venstre endte hos Henrik Madsen bagest i feltet. Madsen sparkede på kassen og tæt under mål kunne Nicolas Sandberg glide føringsmålet i nettet.
I den resterende del af opgøret var HB Køge toneangivende, og kort efter målet var Anders Kaagh milimeter fra at udligne, og også Jeppe Kjær havde en kæmpe mulighed, men i begge tilfælde leverede gæsternes keeper Thomas Mikkelsen flotte indgreb og forhindrede det der ville have været en fortjent udligning.
Kampen sluttede uden yderligere scoringer.
HB Køge spiller igen på fredag den 17. maj, hvor de nykårede Superligaoprykkere fra Viborg kommer på besøg på SEAS-NVE Park. Den kamp starter kl. 19.00.
Mål
0-1 // Nicolas Sandberg (58.)
Advarsler, HB Køge
Bo Storm, Morten Karlsen, Simon Richter
Udvisning (efter slutfløjt)
Simon Richter (2xgult)
HB Køges startopstilling
Frederik Due
Simon Richter
Søren Henriksen
Andreas Sørensen
Thobias Ndungu
Bo Storm
Marcel Rømer
Morten Karlsen
Vito Hammershøy-Mistrati
Jeppe Kjær
Anders Kaagh
Udskiftninger
Andreas Baes ind // Marcel Rømer ud (74.)
Prince Junior Yoro ind // Morten Karlsen ud (81.)
Lee Rochester Sørensen ind // Vito Hammershøy-Mistrati ud (87.)
Tilskuertal
2.237 tilskuere på SEAS-NVE Park (sæsonrekord)