Det var en formstærk modstander, der onsdag aften lagde vejen forbi Capelli Sport Stadion i Køge Idrætspark. HB Køge mod Fredericia. To hold der ofte står godt til hinanden og spiller jævnbyrdige kampe.
Således blev det også onsdag aften, hvor tilskuerne blev vidner til en fin første halvleg for begge mandskaber med chancer i begge ender. Gæsterne kom dog frem til de største muligheder, og kunne da også gå til pause med en 1-0-føring på det mål som Andreas Oggesen scorede efter 21 minutter. Føringen kunne have været større, men dagens bedste HB Køge-spiller, målmand Oskar Snorre, reddede sparket fra 11-meterpletten, og har nu reddet tre af fem mulige straffespark i sin HB Køge-tid.
I anden halvleg var det ikke mange chancer, tilskuerne fik at varme sig på. Fredericia stod stærkt defensivt, og formåede samtidig hurtigt og effektivt at spille sig ud af HB Køges første pres.
En enkelt gang var det dog rigtig tæt på da indskiftede Marius Elvius slap igennem på højrekanten og kom til baglinjen. Indlægget mod fremadstormende Jubril Adedeji på midten blev dog både for højt og hårdt, og endte med et indkast i modsatte side.
Kampen sluttede uden yderligere scoringer, og endte altså med en 1-0-sejr til Fredericia.
HB Køge – Fredericia // 0 – 1
0-1 // Andreas Oggesen (21.)
HB Køges startopstilling
Oskar Snorre
Mark Gundelach
Frank Assinki
Magnus Wørts
Oliver Sonne
Stephan Petersen
Magnus Häuser
Valon Ljuti
Liam Jordan
Jakob Johansson
Martin Koch Helsted
Udskiftninger
Jubril Adedeji ind // Jakob Johansson ud (46.)
Marius Elvius ind // Stephan Petersen d (65.)
Mathias Høst ind // Oliver Sonne ud (65.)
Noble Okello ind // Magnus Häuser ud (65.)
Christian Toftdahl ind // Liam Jordan ud (85.)