HB Køge – FC Fredericia

HB Køge 0 - 0 FC Fredericia
27 aug 2023 - 13:00Capelli Sport Stadion

Et point og et clean sheet imod FC Fredericia

Efter en mindre stime af nederlag var HB Køge søndag tilbage på pointtavlen, da NordicBet Liga-opgøret imod FC Fredericia sluttede uden vinder.
0-0 var således resultatet, da dommer Kasper Madsen fløjtede af efter det intense og relativt chancefattige opgør på Capelli Sport Stadion.

Tættest på for HB Køge kom Jubril Adedeji af et par omgange i første halvleg – men i begge tilfælde var englænderen nødsaget til at afslutte fra spidse vinkler og hans afslutninger kastede derfor ikke mål af sig. Jubrils første forsøg blev clearet på målstregen af en Fredericia-spiller efter Pierre Larsen havde fundet sin offensivmakker ved den bagerste stolpe med et hårdt, fladt indlæg. Anden gang Jubril kom tæt på var efter et HB Køge-hjørnespark, der sejlede over alle mand og endte pludseligt for fødderne af kantspilleren, hvis afslutning endte i sidenettet af Fredericia-målet.

I anden halvleg var gæsterne mest på bolden, men HB Køge-defensiven stod godt i mod mens også målmand Sebastian John viste sikre hænder i flere gode indgreb.

Derfor sluttede det altså som det startede: 0-0 imellem de to hold.

HB Køge 0-0 FC Fredericia

HB Køge startopstilling
1. Sebastian John
4. Nemanja Cavnic
6. Janus Seehusen
8. William Madsen
10. Pierre Larsen
13. Sebastian Larsen
14. Jubril Adedeji
15. Efe Bayrak
16. Silas Hald
19. Erkan Semovski
24. Casper Jørgensen

HB Køge indskiftninger:
Tobias Pedersen for Janus Seehusen (66. min)
Lukas Schmidt for Sebastian Larsen (66. min)
Ifenna Dorgu for Jubril Adedeji (90. min)
Emil Villumsen for Erkan Semovski (90. min)

NordicBet Liga, 7. spillerunde
Søndag d. 27/8 2023, 13.00
983 tilskuere på Capelli Sport Stadion