Alle der havde spillet på 0-0 inden dagens kamp, kan man ikke klandre for at spille med hjertet, men med hjernen. De tre forrige opgør inden dagens kamp var alle endt uden scoring. Med de tætte kamp HB Køge og FC Fredericia plejer at give hinanden var det et ganske kvalificeret gæt.
Men der var flere forløsninger i dagens kamp. Først og fremmest fordi svanerne endelig fik smagt sejrens sødme, som de har været foruden i fem kampe, men også at der endelig blev scoret mellem de to hold.
Det var da også en ganske underholdene kamp de to hold gav hjemmepublikummet. Det var FC Fredericia der kom bedst ud fra omklædningsrummet og det første kvarter havde HB Køge pænt under pres. Der var pæne chancer, hvor HB Køge forsvaret et par gange var på glatis og fik tacklet de jydske angribere i sidste øjeblik. Efterhånden fik HB Køge dog greb om midtbanen, og der var så det sædvanlige slag på midtbanen, som er det vante mønster i kampene mellem de to hold. Men ikke denne gang.
Pludselig får Brandão en stikning i venstre side, og der er han meget farlig. Han tager et par træk og selvom vinklen kunne virke for spids, får han den sparket i nettet. Det første mål mellem de to hold i 297 minutter. Stor jubel blandt HB Køge spillerne, men der var stadig en del arbejde at gøre færdig.
Fra føringsmålet og resten af halvlegen fik FC Fredericia ikke lov til at komme frem til chancer for et godt fightende HB Køge hold, hvor især anfører Rasmus Nielsen fik ryddet rigtig godt op, og gik forrest i fighten.
Dette lukkede kampen, og selvom jyderne forsøgte at komme tilbage, blev de aldrig rigtig farlige. Først dybt i overtiden på deres sidste berøring får de scoret direkte på frispark, som Frederik Due har labberne på, men desværre kunne HB Køge ikke holde “clean sheet” i dag. HB Køge nåede kun lige at give bolden op før dommeren fløjtede den af.
En velfortjent sejr til HB Køge, som bringer holdet op på 8. pladsen.
HB Køge spiller ikke i næste weekende da Kristian Pedersen er udtaget til U21 landsholdet og Radanfah Abu Bakr er udtaget Trinidad og Tobagos A-landshold. Derfor er næste uges kamp på udebane mod Skive flyttet til den 25. november. HB Køge møder Vendsyssel FF på hjemmebane den 22. november kl. 15.00.
HB Køge – FC Fredericia 2-1 (1-0)
Mål
1-0 // Brandão (27.)
2-0 // Brandão (86.)
2-1 // Nikolaj Hagelskjær (90+5)
Advarsler, HB Køge
Delphin Tshiembe og Sami Kamel
HB Køges startopstilling
Frederik Due
Kristian Pedersen
Alexander Ludwig
Søren Henriksen
Daniel Arrocha
Kristian Andersen
Mikkel Wohlgemuth
Delphin Tshiembe
Rasmus Nielsen
Brandão
Caion
Udskiftninger
Sami Kamel ind // Caion ud (67.)
Adam Bedell ind // Kristian Andersen ud (78.)
Sylvester Seeger-Hansen ind // Mikkel Wohlgemuth ud (84.)
Tilskuertal
619 på Herfølge Stadion