shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Sundby Boldklub

HB Køge 4 - 1 Sundby Boldklub
10 feb 2021 - 19:00Capelli Sport Stadion

Der skulle noget til, for at få varmen på et bidende koldt Capelli Sport Stadion onsdag aften, da HB Køges Gjensidige Kvindeligahold tog imod Sundby Boldklub fra landets næstbedste række. Den sag tog HB Køge i egen hånd og gjorde sit til selv at få tændt op for Capelli Sport Stadion med store chancer og flot spil.

Der var mange muligheder at tage fat på, men første gang det rigtig lykkedes var efter et kvarters spil, hvor Selma Svendsen fra sin position i bagkæde krævede kuglen for sine fødder. Den fik hun og havde allerede udset sig målet. Kyra Carusa modtog bolden, vendte af på en forsvarsspiller og var stensikker i sin afslutning, da hun var alene med målmanden.

Desværre blev det ikke til den helt store konvertering af de mange chancer i første halvleg og eftersom gæsterne også fik scoret en enkelt gang gik holdene på pause med stillingen 1-1. 

Den store niveauforskel skulle dog nok vise sig. Med små tyve minutter tilbage af kampen begyndte HB Køge stille og roligt at få det helt store spil- og chanceovertag. Det udnyttede først Rosa Horskjær, der fra klods hold vippede bolden helt op i nettaget, siden Ribeiro, der heade Svanerne på udbygget sejrskurs og til sidst var det Ribeiro igen, der var på pletten. Amerikaneren scorede sit andet mål efter en flot dribletur, hvor hun vendte på den første modstander og med hurtige fødder satte den næste helt af. Ingen chance og alene foran mål var hun stensikker. Aftenens sejr blev således cementeret 4-1.  

HB Køge – Sundby Boldklub // 4 – 1

1-0 // Kyra Carusa (15. min.)
1-1 // (24. min.)
2-1 // Rosa Horskjær (69. min.)
3-1 // Stephanie Ribeiro (73. min.)
4-1 // Stephanie Ribeiro (81. min.)

HB Køges startopstilling

Kaylan Marckese
Silke Bonnén
Selma Svendsen
Laura Pedersen
Isabella Obaze
Maddie Pokorny
Kelly Fitzgerald
Cecilie Buchberg
Lærke Niklasson
Stephanie Ribeiro
Kyra Carusa