Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 1
Items : 1
Subtotal : 125 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Hobro

HB Køge 1 - 1 Hobro IK
13 feb 2021 - 15:00Capelli Sport Stadion

Det endte 1-1 i forårspremieren da HB Køge og Hobro krydsede klinger på Capelli Sport Stadion. Hos Auri Skarbalius’ tropper var der hele fire debutanter i startopstillingen, og alle fik undervejs vist sig rigtig godt frem.

Første halvleg var uden de helt store chancer til nogen af de to hold. En typisk premierekamp, hvor man lige skal finde hinanden og modstanderne. Selvom HB Køge havde bolden mest mod de fysisk stærke nordjyder, så skulle man helt hen til 35 minutter inde i kampen før den første rigtige afslutning kunne noteres. Det var debutanten Lasse Petry, der dog måtte se sin afslutning reddet af Hobrokeeperen.

Efter pausen åbnede det mere op. Chancefattigt var det til en start stadig, men spillet var mere fremadrettet og der var flere optræk til muligheder.

Desværre var det dog gæsternes anfører Mikkel Pedersen der efter en soloaktion kunne score årets første mål på Capelli Sport Stadion. Pedersen modtog bolden, og satte kurs mod HB Køge-feltet, og efter en skudfinte var der åbnet op, således at en prisgivet Snorre måtte hente bolden ud af nettet.

HB Køge svarede dog fint tilbage og Mikkel Qvist blev sendt fra defensiven til offensiven i jagten på udligningen.

Syv minutter før tid kom den. Indskiftede Oliver Sonne sendte en bold frem mod fremadstormende Lasse Petry, der med ryggen – tilfældigt vil nogen mene – fik lagt bolden til rette for sig selv. Petry kunne tage et enkelt træk, og med en flad afslutning sparke bolden i nettet. 1-1.

I kampens sidste minutter var HB Køge tættere på 2-1 end gæsterne var det, og to minutter før tid fik Effiong Nsungusi den chance, der kunne have sendt alle tre point ind på HB Køges konto. Nigerianerens afslutning fejlede egentlig ikke noget, men Hobrokeeperen fik med en flagrende arm forhindret at Nsungusis afslutning røg i nettet.

HB Køge spiller næste kamp på fredag den 19. februar på udebane mod Skive.

 

HB Køge – Hobro // 1 – 1

0-1 // Mikkel Pedersen (65.)

1-1 // Lasse Petry (83.)

 

HB Køges startopstilling

Oskar Snorre

Mark Gundelach

Eddi Gomes

Mikkel Qvist

Lorenzo Burnet

Mathias Høst

Mike Jensen

Lasse Petry

Valon Ljuti

Emilio Simonsen

Effiong Nsungusi

 

Udskiftninger

Oliver Sonne ind // Lorenzo Burnet ud (69.)

Magnus Wørts ind // Emilio Simonsen ud  (81.)