På en råkold og blæsende lørdag, tog HB Køge hul på et nyt kapitel med Auri Skarbalius som cheftræner. Og som vinden varslede var der storm over Capelli Sport Stadion, da værterne blæste op til kamp og fra start pressede gæsterne helt i bund. Særligt det første kvarter var værterne oppe på dupperne med stor energi og et højt pres, der dog ikke udmøntede sig i de helt store chancer, men tændingen var tydeligt, hvilket i sig selv fordrede mere pres og løbevillighed.
Kampens eneste scoring kom efter et boldtab på modstandernes banehalvdel, hvorefter et hårdt og hurtigt pres betød, at Jubril Adedeji fik serveret en god aflevering, da han stod fri foran målet. Med køligt overblik udplacerede han keeperen og bankede læderkuglen ind ved højre stolpe. Der var optræk til flere chancer, hvor særligt slutfasen af anden halvleg blev underholdende. Dog blev det ved lige ved og næsten, men trænerteamet anledt af Auri Skarbalius kan se tilbage på en flot første kamp i det nye årti, hvor holdet så tændte og fodboldglade ud.
HB Køge – Holbæk B&I // 1-0
Kevin Mendoza
Mark Gundelach
Marian Huja
Jean-Claude Bozga
Christian Overby
Stephan Petersen
Martin Vingaard
Magnus Haüser
Jubril Adedeji
Liam Jordan
Martin Koch Helsted