shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Hvidovre

HB Køge 4 - 3 Hvidovre
26 aug 2018

Forrykt udvikling på en flot kamp søndag eftermiddag.

 

Der var gode rammer. Fint med tilskuere og god bane. Spillet var godt. HB Køge sad tungt på spillet, og en halvlegs-føring på 1-0 var for lille efter spil og chancer. Dagens spiller Liam Jordan havde bragt HB Køge foran i en halvleg, hvor vi for første gang fik set Frederick Opoku fra start i en turneringskamp. Den lille finurlige venstre wing fik vist lidt prøver på sin teknik og fart. Magnus Häuser afløste pladsen for den solgte Mikkel Wohlgemuth og gjorde det fint på midten.

 

Den tidligere HB Køge spiller Thomas Sørensen var så uheldig at lave selvmål, og ellers var Liam Jordan igen på færde. Det samme var Mathias Høst. Begge med flotte mål. Det var utroligt, at både 3-0 og 4-1 i slutfasen skulle ændre sig til spænding. HB Køge var bedst i den kamp. Ingen tvivl om det, men når man ikke snører sækken, og vi leverer så håbløst forsvarsspil de sidste 10 minutter, hvor Hvidovre fik rejst sig. Det var en kombination af Andreas Hansen og held, at kampen ikke endte 4-4. Trænerteamet var rasende efter kampen over, at vi kunne slutte sådan af, men mon ikke de smiler igen, for HB Køge leverede overordnet en stor indsats, og fik vist, hvorfor holdet pt. fører NordicBet LIGAEN.

 

En helt igennem super underholdende dag på Capelli Sport Stadion.

HB Køge – Hvidovre IF // 4 – 3

1-0 // Liam Jordan (5.)

2-0 // Thomas Sørensen, selvmål (53.)

3-0 // Liam Jordan (64.)

3-1 // Lirim Qamili (68.)

4-1 // Mathias Høst (76.)

4-2 // Nicolaj Agger (83.)

4-3 // Nicolaj Agger (85.)

 

HB Køges startopstilling 

Andreas Hansen

Ricki Olsen

Jean Claude Bozga

Marian Huja

Christian Overby

Jakob Johansson

Magnus Häuser

Henrik Madsen

Fredrick Opoku

Liam Jordan

Martin Koch Helsted

 

Udskiftninger

Martin Jensen ind / Fredrick Opoku ud (60.)

Mathias Høst ind // Jakob Johansson ud (72.)

Christian Enemark ind // Ricki Olsen ud (81.)

 

Tilskuertal 

1.270 tilskuere på Capelli Sport Stadion