HB Køge var lørdag eftermiddag på jagt efter den femte sejr i træk, mens dagens modstander fra Kolding skulle forsøge at leve op til sidste uges sejr på hjemmebane over Vejle.
HB Køge startede kampen afventende med tålmodig tro på, at det kunne lykkedes at bryde igennem et godt organiseret Kolding-forsvar. Det lykkedes allerede efter et lille kvarters spil da Mustafa Hassan brød igennem i højresiden og siden afleverede til frie Fabinho, der kunne sparke bolden i nettet. Desværre røg liniedommerens flag i vejret. Offside.
Ellers var det så som så med de helt store muligheder til de to mandskaber før pausen. Morten Haastrup Jensen spillede en stærk kamp i HBK-målet og leverede et par fine indgreb i første halvleg.
Efter pausen lagde HB Køge et godt pres på Kolding, og man kom frem til et par glimrende muligheder. Først var det Fabinho der headede få centimeter forbi fjerneste stolpe og også Lasse Kronborg havde en godt forsøg der dog blev blokeret.
Midt mellem de to afslutninger havde Bo Storm bragt sit hold i front da han med en iskold afslutning sparkede Mustafa Hassans oplæg i mål.
Resten af kampen spillede HB Køge en kontrolleret kamp, og den femte sejr på stribe var aldrig for alvor i fare, selvom Morten Haastrup Jensen måtte levere et par glimrende redninger.
Til HB Køges næste hjemmekamp – på fredag kl. 19.00 mod Næstved – har fire af klubbens sponsorer i øvrigt sørget for gratis entré, så vi håber at se jer til fodbold på SEAS-NVE Park til efterårets sidste kamp.
Mål
1-0 // Bo Storm (58.)
Advarsler
Lasse Kronborg og Adda Djeziri, HB Køge
Yakubu Akilu, Martin Frandsen og Brian Gellert, Kolding
HB Køges startopstilling
Morten Haastrup Jensen
Søren Nielsen
Thomas Guldborg Christensen
Thomas Sørensen
Morten Nielsen
Fabinho
Lasse Kronborg
Nicolaj Madsen
Bo Storm
Mustafa Hassan
Simon Makienok Christoffersen
Udskiftninger
Adda Djeziri ind // Mustafa Hassan ud (72.)
Marcel Rømer ind // Fabinho ud (90.)
Tilskuertal
811 tilskuere på SEAS-NVE Parka