shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Lyngby

HB Køge 1 - 7 Lyngby
24 okt 2014

Alt gik galt for HB Køge da holdet fredag aften tørnede sammen med Lyngby i NordicBet Ligaen. HB Køge gik ellers til den fra første fløjt med højt pres og evig boldjagt, men bare fem minutter skulle der gå, før gæsterne fra Lyngby satte den første scoring ind bag Frederik Due, der var en af HB Køges bedste på dagen.

 

Målscorer var David Boysen, og han skulle vise sig at få en stor hovedrolle i opgøret. Kantspilleren scorede sine første tre mål i løbet af en periode på bare 22 minutter inden Kristian Lindberg kort inden pausen øgede til 4-0 på et straffespark.

 

Der skal lyde al ros til Lyngby for en god omgang fodbold, og før pausen gik alt gæsternes vej, hvor chancerne nærmest var færre end målene. Det er dog ingen undskyldning, for psyken var der simpelthen bare ikke til at hive sig op af dyndet, og derfor kunne Lyngby også fortsætte målfesten efter pausen, hvor først den tidligere HB Køgespiller Lee Rochester og dernæst Frederik Gytkjær og David Boysen øgede til hele 7-0 inden HB Køge først i kampens overtid fik pyntet bare en smule på resultatet.

 

Oven på en ellers sitrende træningsuge kommer nederlaget som et chok for de fleste, og der skal arbejdes hårdt på træningsbanen for at vende bøtten. Heldigvis kommer der allerede en ny chance på onsdag når HB Køge i DBU Pokalen møder AB hjemme på SEAS-NVE Park.

 

HB Køge – Lyngby // 1 – 7

0-1 // David Boysen (5.)

0-2 // David Boysen (22.)

0-3 // David Boysen (27.)

0-4 // Kristian Lindberg, straffe (35.)

0-5 // Lee Rochester Sørensen (53.)

0-6 // Frederik Gytkjær (82.)

0-7 // David Boysen, straffe (89.)

1-7 // Sylvester Seeger-Hansen (90.)

 

Advarsler, HB Køge

Alpha Ba, Rasmus Nielsen og Anders Nielsen

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Casper Grønn

Alpha Ba

Søren Henriksen

Anders Nielsen

Philip Zinckernagel

Sylvester Seeger-Hansen

Rasmus Nielsen

Luka Bogdan

Kristian Pedersen

Justin Shaibu

 

Udskiftninger

Samuel Owolabi ind // Luka Bogdan ud (50.)

Nikolaj Hansen ind // Kristian Pedersen ud (54.)

Oliver Jørgensen ind // Justin Shaibu ud (77.)

 

Tilskuertal

1.008 tilskuere på SEAS-NVE Park