shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Næstved

HB Køge 2 - 2 Næstved
25 jul 2020 - 16:00Capelli Sport Stadion

Det var sæsonens sidste kamp, der søndag eftermiddag blev spillet for øjnene af de omkring 400 tilskuere på Capelli Sport Stadion. 

Gæsterne fra Næstved havde allerede inden kampen indløst en billet til 2. Division, mens HB Køges kamp om den endelige placering gik på om holdet skulle slutte som nummer ni eller otte i NordicBet LIGAEN.

Næstved kom foran kort før pausen da Mathias Kisum udnyttede en fejl i HB Køgedefensiven til at komme alene igennem, og midtvejs i anden halvleg slog Oliver Haurits til efter en hurtig omstilling efter et mislykket HB Køge-hjørnespark.

Allerede minuttet efter 0-2-scoringen fik HB Køge dog reduceret da forsvarsspilleren Aleksa Todorovic ganske upresset headede bolden i eget mål og dermed reducerede til 1-2.

Nu jagtede HB Køge en udligning, og selvom minutterne gik og de 90 minutter oprandt, så lykkedes det til allersidst for Martin Koch Helsted at få jublen til at bryde ud på Capelli Sport Stadion, da han flot headede Mathias Høsts fine indlæg i mål. Det var angriberens 17. sæsonscoring i NordicBet LIGAEN, hvilket sikrede ham topscorertitlen i rækken – side om side med Vejles Kjartan Finnbogason. Tredje år i træk i øvrigt, at Martin Koch Helsted kunne lade sig notere for 17 mål i landets næstbedste række. Lægger man den ene pokalscoring oveni, så endte Koch Helsted på 18 mål, hvilket er hans mest scorende sæson i HB Køge-trøjen.

Kampen bød også på farvel til profiler som Martin Vingaard, Christian Overby og Jean Claude Bozga. Overby fik fulde 90 minutter og en kåring som kampens spiller, mens Bozga fik de sidste 45 minutter på banen. Anfører Martin Vingaard blev tre minutter før tid skiftet ud til taktfaste klapsavler efter en lang og flot karriere i toppen af dansk fodbold.

Nu venter en sommerferie inden træningen starter op igen den 10. august.

HB Køge – Næstved // 2 – 2

0-1 // Mathias Kisum (44.)

0-2 // Oliver Haurits (67.)

1-2 // Aleksa Todorovic, selvmål (69.)

2-2 // Martin Koch Helsted (90.+2)

HB Køges startopstilling

Kevin Mendoza

Oliver Sonne

Victor Fiala (U)

Christian Overby

Mathias Høst

Stephan Petersen

Martin Vingaard

Casper Jørgensen

Christian Toftdahl

Liam Jordan

Martin Koch Helsted

Udskiftninger

Jean Claude Bozga ind // Victor Fiala ud (46.)

Jubril Adedeji ind // Christian Toftdahl ud (46.)

Effiong Nsungusi Jnr. ind // Stephan Petersen ud (60.)

Jakob Johansson ind // Martin Vingaard ud (87.)