shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Silkeborg

HB Køge 1 - 3 Silkeborg

Det blev ikke til tre HBK-sejre på stribe over Silkeborg. Den plan blev forpurret af de jyske gæster der sejrede med 3-1.

 

Det efter en kamp hvor HB Køge startede bedst og fik presset spillet godt op mod Silkeborg-målet. Et par gange var det tæt på efter indlæg, og det var derfor ganske fortjent da tilbagevendte Nicolaj Madsen fulgte op på en retur fra Lasse Heinze, der kun kunne halvklare en fin afslutning fra Adeola Runsewe.

 

Det skabte jubel på tilskuerpladserne og HB Køge-mandskabet lignede et hold der meget gerne ville tage den trejde sejr i tre over midtjyderne.

 

Også efter scoringen var HB Køge i teten, men bedst som det så ud som om at HB Køge havde fint styr på kampen slog gæsterne til da Marvin Pourie ved bagerste stolpe sparkede udligningen i nettet.

 

Kampen udviklede sig herefter til en jævnbyrdig forestilling, og 1-1 holdt til pausen.

 

Men så heller ikke så meget længere. Der var nemlig spillet under et minut af anden halvleg da Kasper Risgård bragte Silkeborg foran med 2-1.

 

Kampen var vendt på hovedet og det blev ikke lettere for HB Køge da Stefan Hansen ti minutter senere blev ramt af et noget tvivlsomt rødt kort, som der ikke var mange andre end dommeren der så.

 

HB Køge log sig dog ikke slå ud og spillede godt til med masser af boldbesiddelse og god tålmodighed i det opbyggende spil. Et par gode chancer blev det også til. Tættest på var indskiftede Lee Rochester Sørensen der dog måtte se sit glimrende hovedstød reddet flot af Lasse Heinze.

 

Ti minutter før tid lukkede Silkeborg dog kampen da Simon Jakobsen gjorde det til 3-1.

 

Mål

1-0 // Nicolaj Madsen (15.)

1-1 // Marvin Pourie (25.)

1-2 // Kasper Risgård (46.)

1-3 // Simon Jakobsen (81.)

 

Udvisning

Stefan Hansen, HB Køge (57.)

 

HB Køges startopstilling

Morten H. Jensen

Thomas Sørensen

Thomas G. Christensen

Stefan Hansen

Simon Richter

Adeola Runsewe

Lasse Kronborg

Marcel Rømer

Martin Christensen

Marc Rochester Sørensen

Nicolaj Madsen

 

Udskiftninger

Brad Rusin ind // Martin Christensen ud (60.)

Lee Rochester Sørensen ind // Nicolaj Madsen ud (63.)

Nikola Saric ind // Thomas Sørensen ud (78.)

 

Tilskuertal

2.103 tilskuere på SEAS-NVE Park