shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Skive

HB Køge 0 - 0 Skive
31 jul 2016

Både HB Køge og Skive IK fik fuldt udbytte i sæsonpremieren, hvor HB Køge på udebane vandt 1-0 over Vendsyssel, mens Skive besejrede Fredericia med 2-1. I dag krydsede de to hold klinger på Castus Park.

HB Køge kom frem til halvlegens første store chancer. Efter et fint opspil lagde Jeppe Simonsen bolden af til anfører Henrik Madsen, der sparkede første gang, men desværre måtte se bolden blive reddet til hjørne.

Første halvleg foregik generelt i et lidt for lavt tempo, og derfor var det også småt med chancer til de to hold. Kort før pausefløjtet kom Mark Gundelach dog igennem i højresiden efter et godt sideskift. Gundelachs forsøg sad dog lidt for tæt på Skive-keeperen, der i to omgange fik kontrol over bolden.

Efter pausen var der mere fart i HB Køges opspil, og det betød også flere chancer. Den første tilfaldt Lee Rochester ti minutter efter pausen. En løs bold efter indlæg fra Marc Rochester endte hos Lee, der sparkede lige på keeperen.

Ti minutter senere sendte Kristian Andersen med et flot sideskift Mark Gundelach igennem på højrekanten. Det flade indlæg havnede hos Marc Rochester, der sparkede få centimeter forbi Skive-målet.

Marc Rochester var ikke færdig med at forsøge sig. Et kvarter før tid startede Kristian Andersen en hurtig omstilling og fik et par meter uden for feltet sendt læderkuglen videre til Marc Rochester, der sparkede på stolpen. Fem minutter før tid var Rochester igen på spil, men denne gang fik Skive-keeperen blokeret for Rochesters afslutning.

Kampen sluttede uden scoringer og det var nogle skuffede HB Køge-spillere, der forlod banen. Holdet spillede sig op efter pausen, og kunne og burde have lukket kampen og taget sæsonens anden sejr.

I næste uge venter en ny hjemmekamp. Her gæster oprykkerne fra Nykøbing FC Castus Park i Herfølge.

HB Køge – Skive // 0-0

Ingen mål

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Mark Gundelach

Mads Juel Andersen

Alexander Ludwig

Malte Amundsen

Lee Rochester

Mikkel Wohlgemuth

Henrik Madsen

Kristian Andersen

Marc Rochester

Jeppe Simonsen

Udskiftninger

Sadik Krdzic ind // Henrik Madsen ud (46.)

Aleksandar Lazarevic ind // Jeppe Simonsen ud (73.)

Elias Fritjof Sørensen ind // Lee Rochester ud (90.)

Tilskuertal

803 tilskuere på Castus Park