shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Vejle

HB Køge 0 - 1 Vejle
10 sep 2010

HB Køge havde fredag aften besøg af Vejle i sæsonens sjette spillerunde. De to klubber var inden kampen adskilt af et enkelt point i stillingen.

HB Køge kom ud til kampen med den helt rette indstilling, og startede da også kampen bedst. Det resulterede i et par fine muligheder, uden dog at det for alvor blev rigtig farligt. Som halvlegen skred frem kom gæsterne bedre med i opgøret og spillede sig også frem til et par løse chancer.

Efter pausen kom et godt kæmpende HBK-mandskab igen bedst ud til kampen, og på Fabinhos glimrende forarbejde kom Bo Storm alene igennem, men gæsternes keeper reddede den farlige situation.

Efter 73 minutter kom Bo Storm i fokus, da han modtog sit andet gule kort og dermed måtte forlade banen før tid. Kampens dommer tildelte den offensive midtbanespiller det andet gule kort for film – en situation der skabte stor undren på tilskuerpladsen og i HBK-lejren.

 

Og den situation var Vejle ikke sene til at udnytte. Bare et minut efter udvisningen kom Kim Olsen først på et indlæg fra Ulrik Lindkvist, og angriberen sendte med hovedet bolden ind bag Morten H. Jensen.

Selvom HB Køge spillede ti mod elleve lykkedes det for Auris mandskab at lægge et pres mod Vejle-målet, men scoringen udeblev, og dermed måtte HBK forlade banen uden point, selvom spillernes indstilling godt kunne have berretiget dem til minimum det ene.

Næste kamp spilles lørdag den 18. september kl. 15.00, hvor FC Hjørring med Kenneth Sørensen kommer på besøg på SEAS-NVE Park.
 
Mål
0-1 // Kim Olsen (74.)
 
Advarsel
Bo Storm, HB Køge
 
Udvisning
Bo Storm, HB Køge (73.)
 
HB Køges startopstilling
Morten H. Jensen
Kristian Geertsen
Thomas G. Christensen
Stefan Hansen
Thomas Sørensen
Fabinho
Lasse Kronborg
Nicolaj Madsen
Arman Mehakovic
Bo Storm
Simon Makienok Christoffersen
 
Udskiftninger
Adda Djeziri ind // Arman Mehakovic ud (65.)
Mustafa Hassan ind // Stefan Hansen (78.)
Søren Nielsen ind // Lasse Kronborg ud (78.)
 
Tilskuertal
886 tilskuere på SEAS-NVE Park