shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Vendsyssel

HB Køge 1 - 2 Vendsyssel
25 mar 2018

Tre selvmål i dagens kamp er en sjældenhed i en fodboldkamp på eliteniveau. Især Henrik Madsens selvmål så fuldstændig vanvittig ud på tv billederne, men sådanne ting sker i fodbold, og ingen laver jo selvmål med vilje. 

 

Et af rækkens allerbedste hold – Vendsyssel gæstede Capelli Sport Stadion i dagens kamp, og rendte med sejren. Det kan man ikke brokke sig højlydt over, for gæsterne var det bedste hold på dagen – også selvom HB Køge havde dagens største chancer og lavede 2 ærgerlige selvmål.

 

Det startede ellers godt. HB Køge sad tungt på spillet, og gjorde det godt på banen, som Køge Kommune skal have stor ros for at få bragt i en anvendelig stand. Desværre gled overtaget HB Køge af hænde, og de sidste 25 minutter af første halvleg foregik spillet på HB Køges banehalvdel. Andreas Hansen rev en stor redning ud af ærmerne, og ud af ingenting kom HB Køge foran på efter et besynderligt selvmål lige før pausen.

 

Det var imidlertid ikke nok til at hjemmeholdet steppede op efter pausen, og først efter de to selvmål kom der gang i HB Køge. To kæmpe chancer til Alexander Bah og Martin Koch burde have givet mål, men helt ærligt så var spillet og fighten i dag ikke helt, hvor vi kan forvente af vores drenge. Ros til Vendsyssel, der viste hvorfor de er en af de helt store favoritter til den direkte oprykningsplads til Superligaen.

 

 

HB Køge – Vendsyssel // 1-2

1-0 // Selvmål (43.)

1-1 // Selvmål (50.)

1-2 // Selvmål (57.)

 

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Abdul Mumin

Jean Claude Bozga

Daniel Arrocha

Gregers Arndal-Lauritzen

Lee Rochester

Magnus Häuser

Henrik Madsen

Kristian Andersen

Alexander Bah

Martin Koch Helsted

 

Udskiftninger

Mikkel Wohlgemuth ind // Henrik Madsen ud (68.) 

Oliver Lassen ind // Kristian Andersen ud (81.) 

 

Tilskuertal

803 tilskuere på Capelli Sport Stadion