shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Vendsyssel

HB Køge 2 - 0 Vendsyssel
06 mar 2020 - 19:00Capelli Sport Stadion

På en tilskuertom hjemmebane vandt HB Køge årets første kamp på Capelli Sport Stadion med 2-0 over Superliganedrykkerne fra Vendsyssel FF. Og det var en fortjent sejr, der kom i hus efter til tider rigtig fint spil.

Før pausen var der optræk til muligheder, der kunne have givet HB Køge føringen, men det forblev uden scoringer i første halvleg.

I anden halvleg kom der til gengæld gang i tingene.

Ti minutter efter pausen pandede Martin Koch Helsted en perfekt og frisparksbold fra Vingaard på stolpen. Magnus Wørts var hurtigt over returen og fik sendt læderkuglen tilbage til Koch Helsted, der sikkert sendte HB Køge i front.

Bare få minutter senere tog Mark Gundelach et af sine karakteristiske raids op af højrekanten, og sendte en flad bold på tværs af feltet. Ved bageste stolpe dukkede Martin Koch Helsted op og sparkede bolden i kassen.

HB Køge kørte fint sejren i land uden for alvor at lade Vendsyssel true Kevin Mendozas mål. Det blev ved 2-0, selvom blandt andet Tobias Christensen havde et par fine muligheder, der kunne have sikret en scoring yderligere.

HB Køge spiller igen på torsdag den 12. marts kl. 19.00, når Auris tropper på hjemmebane møder Hvidovre IF. Også den kamp bliver afviklet uden tilskuere på grund af de øjeblikkelige coronavirus-foranstaltninger.

HB Køge –  Vendsyssel FF // 2 – 0

1-0 // Martin Koch Helsted (56.)

2-0 // Martin Koch Helsted (58.)

HB Køges startopstilling

Kevin Mendoza

Mark Gundelach

Magnus Wørts

Marian Huja

Mathias Høst

Liam Jordan

Magnus Häuser

Martin Vingaard

Tobias Christensen

Jakob Johansson

Martin Koch Helsted

Udskiftninger

Stephan Petersen ind // Jakob Johansson ud (71.)

Oliver Sonne ind // Mark Gundelach ud (84.)

Jubril Adedeji ind // Liam Jordan ud (88.)

Tilskuertal

102 tilskuere på Capelli Sport Stadion