shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Viborg

HB Køge 2 - 3 Viborg
03 aug 2014

Foran 1.384 tilskuere spillede HB Køge søndag eftermiddag sæsonens første hjemmekamp. Det helt nye HB Køgehold havde set frem til at give hjemmepublikummet en god oplevelse og vise de første smagsprøver på den nye spillestil, som der fortsat arbejdes på at få integreret.

 

Gæsterne fra Viborg er nedrykkere fra Superligaen, og de viste sig stadig at have det højere tempo i benene. I hvert fald lykkedes de flere gange med at spille rundt om HB Køges pres, selvom HB Køge i kampens indledning kom godt i gang med det hurtige genpres og de fremadrettede afleveringer.

 

Kampen var et kvarter gammel da opgørets første scoring faldt. Et indlæg fra Viborgs højreside endte hos Kevin Mensah ved fjerneste stolpe, og med en stille og rolig inderside kunne han tæt under mål sende bolden forbi Frederik Due, der ikke nåede ned til bolden.

 

Æv for en start, og det kunne blevet dobbelt op på øv bare fire minutter senere da Viborg blev tilkendt et straffespark. Sidste års guld- og bronzevinder med AaB og FC Midtjylland, Jeppe Curth, sparkede yderligt. For yderligt skulle det vise sig. Bolden tog stolpen og sprang i spil igen.

 

HB Køge åd sig ind igen i kampen og kom længere og længere frem på banen, og med syv minutter til pause kom udligningen. Brandão førte bolden frem i højresiden, sendt smart læderkuglen videre til Bruninho der med et par fikse træk pludselig var fri i feltet. Brasilianeren blev dog ulovligt nedlagt netop som han lagde an til afslutning. Straffespark og stensikker scoring af Bruninho.

 

I anden halvleg var der spillet et lille kvarter da HB Køge igen fik netmaskerne til at blafre. Målscorer var Sylvester Seeger-Hansen, der blev et flot spark sendte bolden op i målhjørnet uden chance for Peter Friis Jensen.

Føringen mod et af rækkens formodede tophold holdt dog bare fem minutter. Her dukkede Viborgs Lukas Lerager op midt for mål og flugtede bolden i nettet. En scoring der i store træk mindede og gæsternes 1-0-mål før pausen.

 

Viborg viste sig som en hård modstander, og ti minutter efter udligningen bragte de sig foran for anden gang i kampen på mål af rutinerede Christopher Poulsen.

 

HB Køge forsøgte at få etableret et pres mod Viborgmålet, men Superligatempoet og -rutinen sad stadig i Viborg-spillerne. Et par gange var det dog tæt på 3-3-udligningen, men Bruninhos frispark sad lige på Viborg-keeperen og Alexander Ludwig headede snert forbi på indlægget fra Kristian Andersen.

 

Næste kamp for HB Køge spilles allerede på fredag på udebane mod Vejle, mens næste hjemmekamp spilles torsdag den 14. august mod AGF.

 

Mål

0-1 // Kevin Mensah (16.)

1-1 // Bruninho (38.)

2-1 // Sylvester Seeger-Hansen (58.)

2-2 // Lukas Lerager (63.)

2-3 // Christopher Poulsen (72.)

 

Advarsler, HB Køge

Alexander Ludwig, Bruninho, Rasmus Nielsen og Daniel Arrocha

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Daniel Arrocha

Casper Grønn

Alexander Ludwig

Anders Nielsen

Luka Bogdan

Bruninho

Sylvester Seeger-Hansen

Kristian Andersen

Philip Zinckernagel

Brandão

 

Udskiftninger

Rasmus Nielsen ind // Luka Bogdan ud (56.)

Nikolaj Hansen ind // Sylvester Seeger-Hansen ud (68.)

Jannik Skov Hansen ind // Kristian Andersen ud (83.)

 

Tilskuertal

1.384 tilskuere på SEAS-NVE Park