shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge – Viborg

HB Køge 2 - 1 Viborg
02 nov 2016

HB Køge er klar til 4. runde af DBU Pokalen efter en flot og fortjent sejr over Superligaholdet Viborg. 2-1 stod der på måltavlen efter 90 minutters spil.

 

Sejren blev grundlagt via hårdt arbejde, masser af energi og to flotte mål, der begge blev sat ind i første halvleg.

 

Kampen var blot et kvarter gammel da Gustav Gjøg smed et flot indlæg ind i panden på Aleksandar Lazarevic, der med et hårdt hovedstød udplacerede Peter Friis i Viborgmålet.

 

Ti minutter senere blev 1-0 til 2-0, og igen efter en flot scoring. Fine kombitioner endte med en stor mulighed til Marc Rochester, og foran kassen viste han sig køligere end den kolde novemberaften på Castus Park i Herfølge.

2-0-føringen holdt til pausen, men der skulle kun gå fire minutter af anden halvleg før Viborg fik reduceret. Et frispark i gæsternes højre side blev sendt ind i HB Køge-feltet, og her dukkede Søren Frederiksen op med hovedet og scorede et mål, der mindede lidt om det Lazarevic scorede for HB Køge før pausen.

 

Med målet tiltvang gæsterne sig overtaget i kampen, og kort efter scoringen kom gæsterne frem til en god mulighed, men her var Andreas Hansen på plads med en flot og vigtig redning, hvor han fik vippet bolden forbi stolpen og til hjørnespark.

 

Stille og roligt arbejdede HB Køge sig tilbage i kampen og der var sjældent for alvor fare på færde. HB Køges forsvarede stærkt som hold og leverede en hård arbejdsindsats, der altså i sidste ende resulterede i en flot og fortjent 2-1-sejr over gæsterne.

HB Køge – Viborg // 2 – 1 (2 – 0)

1-0 // Aleksandar Lazarevic (14.)

2-0 // Marc Rochester (24.)

2-1 // Søren Frederiksen (48.)

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Gustav Gjøg

Daniel Arrocha

Alexander Ludwig

Malte Amundsen (U19)

Sadik Krdzic

Mikkel Wohlgemuth

Kristian Andersen

Alexander Bah

Marc Rochester

Aleksandar Lazarevic

 

Udskiftninger

Lee Rochester ind // Alexander Bah ud (65.)

Henrik Madsen ind // Kristian Andersen ud (77.)

Jeppe Simonsen ind // Aleksandar Lazarevic ud (83.)

 

Tilskuertal

452 tilskuere på Castus Park