HB Køge måtte sig selv slået af FC Helsingør i den sidste træningskamp inden næste uges forårspremiere i NordicBet LIGAEN. Det startede ellers fint og Auri Skarbalius ledte til en start sine tropper igennem 45 godkendte minutter på en våd og blæsende lørdag i Helsingør.
Marian Huja bragte HB Køge i front efter 25 minutter da han med hovedet stangede Martin Vingaards indlæg i kassen til en fortjent føring, der holdt til pausen.
Fra anden halvlegs start ændrede kampbilledet sig. HB Køge begyndte at smide boldene for hurtigt væk, og tabe de indbyrdes dueller, og det betød at hjemmeholdet tiltvang sig overtaget – og udnyttede det.
Først udlignede Lucas Haren, og kort efter bragede Nicolas Mortensen bolden ind bag Kevin Mendoza og gav FC Helsingør føringen. Ti minutter før tid var det Teddy Bergqvist, der via indersiden af stolpen lukkede kampen, og gav sit hold føringen.
Yderligere scoringer blev det ikke til, og HB Køge fik desværre ikke verdens bedste generalprøve forud for premierekampen mod Vejle på søndag den 1. marts.
Læs også: Auri: “Er man ikke klar, bliver man straffet”
FC Helsingør – HB Køge // 3 – 1 (0 – 1)
0-1 // Marian Huja (25.)
1-1 // Lucas Haren (57.)
2-1 // Nicolas Mortensen (64.)
3-1 // Teddy Bergqvist (79.)
HB Køges startopstilling
Kevin Mendoza
Mark Gundelach
Abdel Diarra
Marian Huja
Mathias Høst
Stephan Petersen
Martin Vingaard
Magnus Wørts
Jubril Adedeji
Jakob Johansson
Martin Koch Helsted
Udskiftninger
Liam Jordan ind // Jubril Adedeji ud (46.)
Marius Elvius ind // Stephan Petersen ud (76.)
Christian Toftdahl (U19) ind // Abdel Diarra ud (76.)