shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Hobro – HB Køge

Hobro 2 - 1 HB Køge
09 sep 2013

Der var topopgør i NordicBet Ligaen da rækkens dukse Hobro på hjemmebane tog imod HB Køge, der indtog tredjepladsen fire point efter førerholdet.

 

I silende regnvejr kom hjemmeholdet buldrende frem over stepperne fra kampens start, og der var blot spillet ti minutter da Eddi Gomes måtte indkassere kampens første gule kort.

 

Langsomt fik HB Køge dog arbejdet sig ind i kampen, og efter syv minutter var Jeppe Kjær tæt på at bringe HB Køge i front. Topscorerens fine afslutning ramte dog indersiden af stolpen.

 

Første halvleg bød på flere gode chancer i begge ender, men mod slutningen lykkedes det for HB Køge at få etableret et lille pres mod hjemmeholdets mål – dog uden at det førte scoringer med sig.

 

Efter pausen kom HB Køge bedst fra start og netop som stadionuret passerede en times spil blev HB Køge tilkendt et straffespark da hjemmeholdets Anders Egholm som noget der kunne ligne en position som sidste mand nedlagde en helt fri Jeppe Kjær. Egholm fik sig en advarsel og Jeppe Kjær et straffespark som han selv scorede sikkert på.

 

1-0 til HB Køge og dermed så det ud til at det ville lykkedes for Per Frandsens tropper at være det bare andet hold i sæsonen til at tage point fra Hobro.

 

De ville det dog anderledes, værterne og topholdet fra Hobro, for på et gyldent minut fik hjemmeholdet vendt op og ned på kampen. Først headede Anders Egholm bolden i en blød bue over Due og i nettet, og på det følgende Hobro-angreb sparkede indskiftede Tobias Perch-Nielsen flot bolden ind i det lange hjørne til 2-1.

 

HB Køge nåede aldrig rigtigt at komme sig over chokket, selvom der var enkelte optræk til noget der kunne have sikret en udligning. Den kom bare ikke, og så endte det hele med en 2-1-sejr til hjemmeholdet, der dermed udbyggede føringen i NordicBet Ligaen. HB Køge ligger nummer tre med elleve point, og spiller næste kamp allerede på fredag kl. 19.00, hvor Hvidovre kommer på besøg på SEAS-NVE Park.

 

Mål

0-1 // Jeppe Kjær (60.)

1-1 // Anders Egholm (74.)

2-1 // Tobias Perch-Nielsen (74.)

 

Advarsler, HB Køge

Eddi Gomes og Vito Hammershøy-Mistrati

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Simon Richter

Søren Henriksen

Eddi Gomes

Thobias Ndungu

Lee Rochester Sørensen

Delphin Tshiembe

Morten Karlsen

Vito Hammershøy-Mistrati

Philip Zinckernagel

Jeppe Kjær

 

Udskiftninger

Anders Kaagh ind // Lee Rochester Sørensen ud (61.)

Sylvester Seeger-Hansen ind // Philip Zinckernagel ud (78.)

Nicolai Geertsen ind // Thobias Ndungu ud (86.)

 

Tilskuertal

1.068 tilskuere på DS Arena