HB Køge var taget på langfart lørdag eftermiddag, hvor Superliganedrykkerne fra Hobro tog imod på hjemmebanen i det nordjyske.
De var gode værter, men gæstfrie var de alligevel ikke. Allerede efter 16 minutter satte Tobias Salquist panden på bolden, og så stod den 1-0 til hjemmeholdet. Kort efter pausen blev det 2-0 på det straffespark som Edgar Babayan udnyttede, og så så det for alvor svært ud for HB Køge, der dog i anden halvde af anden halvleg fik sparket spændingen tilbage i opgøret.
Marius Elvius førte bolden frem i højresiden, og fandt Liam Jordan der havde fundet plads i feltet. Sydafrikaneren og et enkelt træk, og kanonerede derefter læderkuglen op i det fjerneste hjørne. Flot, flot scoring, der desværre skulle vise sig at blive HB Køges eneste i kampen.
I stedet slog hjemmeholdet nemlig til i den anden ende da Mads Hvilsom kort før tid headede 3-1-scoringen i kassen.
Hobro IK – HB Køge // 3 – 1
1-0 // Tobias Salquist (16.)
2-0 // Edgar Babayan (50.)
2-1 // Liam Jordan (67.)
3-1 // Mads Hvilsom
HB Køges startopstilling
Oskar Snorre
Oliver Sonne
Frank Assinki
Magnus Wørts
Mathias Høst
Stephan Petersen
Valon Ljuti
Magnus Häuser
Jubril Adedeji
Jakob Johansson
Effiong Nsungusi Jnr.
Udskiftninger
Liam Jordan ind // Effiong Nsungusi Jnr. ud (46.)
Marius Elvius ind // Jubril Adedeji ud (46.)
Noble Okello ind // Magnus Häuser ud (80.)
Frederik Munck ind // Stephan Petersen ud (80.)