I midtugen spillede HB Køge en fin kamp på udebane mod Esbjerg, men måtte skuffede tage hjem fra det vestlige Danmark med et smalt 0-1-nederlag. Allerede lørdag var Auri Skarbalius’ tropper igen på jysk græs – denne gang i Kolding.
HB Køge lagde bedst fra start og spillede en god første halve time. Martin Koch Helsted blev efter 14 minutter noteret for sin første sæsonscoring da han flot headede Mark Gundelachs lige så fine indlæg i mål, og efter 27 minutter øgede Marius Elvius til 2-0 på et flot spark fra kanten efter feltet efter at have modtaget bolden fra Magnus Häuser. Elvius havde få minutter tidligere havde afløst en skadet Stephan Petersen.
Foran 2-0 trak HB Køge sig ubevidst lidt tilbage, mens Kolding-spillerne begyndte at komme frem til mere. Kort efter 2-0-scoringen sparkede Denis Fazlagic bolden i kassen, selvom både Oskar Snorre og Rocco Romeo gjorde deres for at holde bolden ude af målet. Det var dog ikke nok. Kort inden pausen fik hjemmeholdet udlignet efter et hjørnespark, hvor Rune Nautrup headede bolden i kassen.
Kort inde i anden halvleg lignede det at HB Køge blev snydt for et straffespark efter hånd på bolden i feltet, men dommerens fløjte var tavs. Det var den dog ikke få øjeblikke senere, hvor Adedeji og Johansson i fint samspil tilkæmpede sig et straffespark, som Martin Koch Helsted stensikkert udnyttede med en afslutning helt ude ved stolpen. 2-3.
Et lille kvarter før slutfløjtet blev det 4-2 til HB Køge da Liam Jordan, der kun havde været på banen i syv minutter, stod godt placeret i feltet efter et hjørnespark. Koldingkeeperen fik ikke fat i bolden, som i stedet dumpede ned for fødderne af HB Køges sydafrikaner, der med højreskøjten ikke bruge mange hundrededele af et sekund på at overveje, hvor han ville sparke den bolden hen. Helt op under overliggeren. Bum.
Sejren blev kørt fin i hus, og HB Køge har nu to fine sejre i sæsonens første tre kampe. I næste uge gælder det Viborg FF hjemme på Capelli Sport Stadion.
Kolding IF – HB Køge // 2 – 4
0-1 // Martin Koch Helsted (14.)
0-2 // Marius Elvius (27.)
1-2 // Denis Fazlagic (32.)
2-2 // Rune Nautrup (43.)
2-3 // Martin Koch Helsted, str. (51.)
2-4 // Liam Jordan (77.)
HB Køges startopstilling
Oskar Snorre
Mark Gundelach
Rocco Romeo
Magnus Wørts
Nicholas Marfelt
Stephan Petersen
Magnus Häuser
Valon Ljuti
Jubril Adedeji
Jakob Johansson
Martin Koch Helsted
Udskiftning
Marius Elvius ind // Stephan Petersen ud (22.)
Liam Jordan ind // Jakob Johansson ud (70.)
Mathias Høst ind // Jubril Adedeji ud (70.)
Effiong Nsungusi Jnr. ind // Martin Koch Helsted ud (90.)