Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Kolding IF – HB Køge

Kolding IF 0 - 2 HB Køge
10 nov 2019 - 15:00Autocentralen Park

For en uge siden trak HB Køge sig sejrrigt ud af opgøret mod det jyske tophold Viborg FF. Søndag var en ny jysk trussel modstanderen, da Kolding IF bød op til dans på Autocentralen Park. Jyderne kom også med en sejr i bagagen, da Hvidovre IF ugen inden var blevet slået med 2-1. 

Fra start var det dog tydeligt, at HB Køge kom bedst og mest tændte ud til opgøret. Værterne havde ikke mange chancer og Svanerne spillede med en masse selvtillid. Kampens første femten-tyve minutter var unge Mathias Høst en vigtig del af HB Køge-mandskabet, hvor han med indlæg og træk ind i banen arbejdede hårdt og udgjorde en trussel. Han var da også manden bag målet til 0-1, da han sendte et farligt indlæg ind mod midten af værternes straffesparksfelt, der i første og anden omgang ikke blev clearet inden, en forsvarsspiller headede kuglen tilbage til en fri Martin Koch Helsted, der sikkert kunne heade bolden i mål. 

Og ja, få minutter senere var Høst igen afgørende, da han efter 21 minutter sendte en lang aflevering frem mod netop Koch Helsted, der først tabte en løbeduel til Kolding-keeperen Krogh, men sidsteskansen forsøgte at clearer bolden, hvilket i den grad mislykkedes. I stedet endte den hos Høst, der ikke langt fra midterlinjen skulle bruge en enkel tæmning til at få bolden under kontrol. Derefter hamrede han til læderkuglen – og da målmanden var langt ude, kunne han se sit skud cruise sikkert ind i et tomt mål. 

Resten af første halvleg var også med HB Køge-dominans, hvor Briggs tegnede sig for en af de helt frække detaljer, da han med et hurtigt træk chippede bolden over en fremadstormende angriber, der i overraskelsen gled og i situationen kom til at se noget uheldig ud.

Fra anden halvlegs start var værterne mest på bolden og tegnede sig for de største muligheder. Heldigvis var Mendoza og Briggs klar og lynhurtige i opfattelsen. To gange fik de blokeret ellers farlige forsøg, der havde kurs mod mål. Med en tackling fik Matthew Briggs efter 67 minutter snittet et skud ud over mållinjen efter hans holdkammerater var kommet på mellemhånd med et højt pressende Kolding-hold. 

På det efterfølgende hjørnespark hoppede og dansede bolden midt inde i klumpen af blå- og hvidklædte spillere inden hjemmeholdets anfører og skarpretter Rune Nautrup dirigerede en bold tæt på mål. Mendoza skulle ganske hurtigt ud i fuld længde for at holdet forsøget væk. Selvom det primært var værterne, der i den sidste halve time udgjorde banens største trussel, så blev det aldrig rigtig farligt, da holdet stod lige så solidt og sammentømret som en svendeprøve til UG.

NordicBet LIGA

Kolding IF – HB Køge // 0-2

Søndag den 10. november 2019

Autocentralen Park